Julen synges ind blandt bogreolerne
Skanderborg Drengekor som musikalsk indslag ved jule-fællessang.
»Vi elsker, når vi giver vores brugere lidt mere med hjem, end det de oprindeligt kom på biblioteket for.«
Sådan lyder det fra bibliotekar og formidler Louise Grønlund, som samtidig røber hemmeligheden bag næste store arrangement på biblioteket, nemlig at give de besøgende en oplevelse og at møde noget uventet.
Et fællesskab
»Derfor er det også vildt fedt, at Skanderborg Drengekor gider lægge vejen forbi og synge sammen med os og vores mange lånere. Fællessang er hyggeligt og afstressende - og her koster det ikke andet end lidt af din tid. Til gengæld får du en oplevelse ud over det sædvanlige,« uddyber Louise Grønlund.
Skanderborg Drengekor er for sangglade drenge fra 2. til 6. klasse. Alle drenge skal blive bekendt med deres stemme og frimodigt turde udfolde sig vokalt.
Koret arbejder med et stort repertoire af sange i forskellige stilarter, og det bidrager til en sjov og varieret koroplevelse. Drengene hører sammen som en gruppe, og for at koret fungerer, må alle føle sig som en del af fællesskabet. I koret støtter de altid hinanden og har fokus på at være gode til at hjælpe hinanden med det, der er svært.
Hårdt arbejde
Det kræver arbejde og disciplin at lære at synge, læse noder og rytmer og formidle tekst på et sprog, man måske endnu ikke behersker. Derfor kræver det stort engagement fra drengene og opbakning fra forældre. Til korprøver og koncerter forventes det af drengene, at de alle yder deres bedste, for at de i fællesskab kan blive så gode som muligt.
Kender du nogen, der kunne være interesseret i at høre mere, inviter dem med og oplev koret på nærmeste hold. Koret optager nemlig nye sangere allerede fra januar i det nye år.
Til Fællessang på Skanderborg Bibliotek er alle er velkomne til at kigge forbi. Arrangementet er gratis og uden tilmelding.
ear