Mens vi venter
Når vi for tiden, mennesker imellem, mødes med hinanden, så er det næsten uundgåeligt at samtalen på et eller andet tidspunkt kommer til at handle om krise, om krig, om klima og måske en tiltagene risiko for nedgang i samfundet.
Det ligger ligesom lige for - og ord som inflation, kursfald, boligrenter, elpriser og gasrør, prisstigninger og faldende huspriser er ord, som vi lige pludselig næsten alle sammen jonglerer rundt med, som om det er de ord, der altid har ligget allerøverst i bunken i vores bevidsthed og i vores sprogcenter i hjernen, og som på en eller anden måde styrer store dele af vores livsindstilling for tiden, og Ukraines geografi er vi på en underlig naturlig måde - og på kort tid - blevet helt fortrolige med og interesserer os alle sammen for. Hvem ved ikke hvor Odessa, Kyiv og Lukansk og Donbass ligger henne?
Ja, jeg tror på en måde, vi er havnet i en slags kollektiv venteposition. Hvad kan vi forvente? Vi venter på Putin, på Zelenskyj, på Biden, på Macron, på EU og Nato – og måske på Frederiksen, Ellemann og Pape og ikke mindst på Navalnyj og den russiske befolkning – ja vi venter på afklaring – på fred – på forår - på nye tider på – på noget håbefuldt - og nogle venter måske mest bare på billige træpiller og at vende tilbage til tiden, der var for ikke så lang tid siden.
Mens vi venter, har vi alle sammen forventninger, og vi har måske svar på, hvad vi ønsker og håber på og drømmer om.
Karen Blixen har engang sagt, at hun altid vil svare på livets tildragelser, og det gør vi måske alle sammen på hver vores måde. Og selvom det måske lyder lidt stort, og hvad kan vi hver især stille op - agtig, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at vi under alle omstændigheder kan svare med håb og tro på bedre tider – og at der også er grund til det, og der er brug for det, og det gør en forskel.
Som Piet Hein skriver om det i et ældre såkaldt gruk:
”Pessimisterne er dog de reneste tåber - de tror på det modsatte af, hvad de håber. Nej, de optimister, som livet beror på, er dem, som tør håbe på noget, de tror på.”
Lad os svare på efterår og vinter, gaspriser og Putin i frit fald med varmen fra håbet om og troen på et nyt forår i sigte foran os.