Debut som børnebogsforfatter: Aage brænder for den gode historie

Aage Meyer, 63 år, er aktuel med "”Krageblod og blå høns”.

Artiklens øverste billede
Aage Meyer fra Ry har fået sin debut som børnebogsforfatter. Foto: Erland Rasmussen

»Jeg stolt og glad over resultatet. Og så kan jeg mærke, at det betyder noget, at bogen kommer ud over rampen og bliver købt og læst. Man er spændt på, hvordan den bliver modtaget.«

Sådan lyder det fra Aage Meyer i Ry, der egentlig er gået på pension, men som i en alder af 63 år netop har fået sin debut som forfatter.

For mig har det været stort, hvis man kunne få udgivet en bog. Det er derfor, man gør det, og mit mål har været at fortælle gode historier, men jeg har ingen kommerciel bagtanke om at blive en ny Bjarne Reuter.

Aage Meyer, forfatter, Ry

Det er bare stort

Aage Meyer er aktuel med børnebogen ”Krageblod og blå høns”, som udkom på Forlaget Mellemgaard sidst i august.

»For mig har det været stort, hvis man kunne få udgivet en bog. Det er derfor, man gør det, og mit mål har været at fortælle gode historier, men jeg har ingen kommerciel bagtanke om at blive en ny Bjarne Reuter,« siger Aage Meyer.

Aage Meyer, som selv stammer fra Balling ved Skive, har boet i Ry siden 1990 med sin kone, Hanne, som er fra Ry, og de har to voksne sønner, der bor i Aarhus. Hanne er praktiserende fysioterapeut i Sundhedshuset i Ry.

Tanken har rumsteret

Det stod bestemt ikke skrevet i kortene, at den tidligere lærer på blandt andet Fårvang Skole, Knudsøskolen i Ry og Hørningskolen samt hørepædagog for Kommunikation i Herning i de sidste 10 år inden pensioneringen for et par år siden, skulle blive forfatter, selv om Aage Meyer indrømmer, at han da har tænkt tanken for år tilbage.

»En tanke har rumsteret i nogle år tilbage, da jeg var folkeskolelærer, fordi jeg oplevede, at man kunne fange børn ved et fortælle en historie enten fra en bog eller opdigtet. Jeg legede med tanken om, at det kunne være sjovt at skrive en børnebog engang, men tiden og overskuddet var ikke til det dengang med et liv med børn og lang transport,« husker Aage Meyer.

Men situationen blev en anden, da Aage Meyer gik på pension for et par år siden.

»Ideen poppede op igen, og jeg satte mig til tastaturet,« forklarer den nybagte forfatter.

I lære som forfatter

Aage Meyer begyndte at skrive, og han synes egentlig selv, at det lød godt. Men så fik han øje på et kursus i dagbladet Information om en mesterklasse i børnelitteratur for folk med et bogprojekt. Her mødte Aage over fire hele dage yderst kompetente foredragsholdere fra øverste hylde.

»Vi havde skriveøvelser og fik sparring, og jeg blev bekræftet i, at jeg godt kunne finde ud af det. Da kurset var slut sagde jeg det højt, at jeg ville skrive en børnebog, så fra da af hang jeg på den,« husker Aage Meyer.

En lang proces

Bogen har været to år undervejs, hvor Aage Meyer har skrevet på den i perioder. I sidste vinter blev arbejdet mere intensivt. Han har tillige brugt en familie med børn på vejen, hvor han bor, til at hjælpe med at give kritik under vejs.

»Skriveprocessen har været helt fantastisk, og jeg har virkelig nydt den. Du har en ide og historie i hovedet, og hvordan får man den udfoldet, så læseren får den samme oplevelse. Den kreative proces er rigtig interessant,« forklarer Aage Meyer.

Bogen ”Krageblod og blå høns”, der er for 8-12 årige, udspiller sig i en unavngiven jysk landsby i Salling i 1969.

»Det er ikke selvbiografisk, men inspireret af mit barndomsunivers, og så har jeg digtet videre på nogle af de oplevelser,« uddyber Aage Meyer, som kalder genren for autofiktion.

Flere ideer på bedding

Aage Meyer har efter sin debutudgivelse mod på mere.

»Jeg har forskellige ideer, som jeg ikke har lagt mig fast på endnu,« lyder det fra den nybagte forfatter.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.