Børn i Hørning udgiver en bog med børnebogsforfatter

Seks børn fra Hørning har i deres sommerferie været med til at skrive en børnebog, der netop er udkommet

Artiklens øverste billede
Selvom det med læsning og skrivning ikke er ens spidskompetance, så kan det godt lade sig gøre at udgive en vaskeægte børnebog. Pressefoto

Det kan godt være, at ordene hopper og danser rundt på papiret, og at det der med at skrive kan være lidt vanskeligt, men det behøver ikke at være en forhindring for at skrive og udgive en bog.

Det har seks børn fra Hørning i alderen 10-12 år bevist, da de brugte fire dage af deres sommerferie på at lave en bog sammen med børnebogsforfatter Majken Fosgerau Salomonsen. Det blev til en illustreret bog med titlen ”Den sindssyge havekrig”.

Det skriver Skanderborg Kommunes Biblioteker i en pressemeddelelse.

Børnene deltog i en workshop på Hørning Bibliotek i starten af deres sommerferie. Her var de med til både at skabe et persongalleri samt en masse små fortællinger i form af lydoptagelser, noter og tegninger. Børnebogsforfatter Majken Fosgerau Salomonsen tog derefter det hele med hjem og skabte på baggrund af alt materialet en samlet historie, der siden er blevet til en udgivelse med børnenes tegninger som illustrationer.

Det bedste har været, at det har været sjovt at være med

Frederik Ravn Uldbjerg Nielsen, 12 år, børnebogsforfatter

Bogen er nu tilgængelig på Hørning Bibliotek, hvor alle interesserede kan få et gratis eksemplar, så længe lager haves.

Frederik Ravn Uldbjerg Nielsen på 12 år fortæller:

»Det bedste har været, at det har været sjovt at være med, og at vi har haft et godt samarbejde med Majken og de andre, og så har vi jo fået lavet en bog.«

Det var børneforfatternes valg, at det blev en fysisk bog og ikke en lydbog. Pressefoto

Allerede tidligt i workshoppen skulle børnene faktisk selv beslutte, om bogen skulle udgives som en lydfortælling eller en fysisk bog. Og der var næsten ingen uenighed blandt de deltagende børn om, at de gerne ville udgive en fysisk bog.

Ida Sofie Grønfeld på 11 år fortæller, at hun synes, at en lydbog ikke er helt så ”wauv” som en bog, mens Mathilde Kjær Schlie på 12 år helst ville udgive en bog, fordi deres tegninger kunne komme med i den.

Fælles for de seks børn er, at de alle har vanskeligt ved det der med at læse og skrive, men det har ikke været en forhindring for at skabe et fantasifuldt og sjovt univers. Det, der var i fokus på workshoppen, var netop ikke begrænsningerne, men derimod børnenes fantasi, forestillingsevne og lyst til at skabe både uhyggelige, skøre og sjove fortællinger til andre børn.

Børnebogsforfatter Majken Fosgerau Salomonsen har skrevet og udgivet børnebogsserien ”Trine Loppelil Sørøverhjerte” på Gyldendal. Og hun er blot en blandt flere børnebogsforfattere, der har fået fornøjelsen af at producere og udgive en bog sammen med børn. Workshoppen er nemlig en del af et større projekt kaldet ”Små stemmer – store fortællinger”, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, hvor professionelle forfattere arbejder sammen med børn.

I projektet deltager Skanderborg Bibliotekerne, Silkeborg Bibliotekerne og Aarhus Bibliotekerne. Derudover medvirker et hold af forskere fra Center for Børns Litteratur og Medier, eReolenGo, Dansk Forfatterforening, Manuskriptskolen for børnefiktion og FilmX Midtjylland.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.