Helte til stede på Smukfest: Brandvæsenet er klar til at rykke hurtigt ud, når alarmen bipper

Østjyllands Brandvæsen er med et fremskudt beredskab i skoven klar til at rykke hurtigt ud, hvis der opstår brand under Smukfest.

Artiklens øverste billede
En stor del af tiden går med at vente ved pavillonen nær Rasses Skovpølser. Foto: Per Bille.
Følg Smukfest direkte i Uge-Bladets liveblog under hele festivalen i bøgeskoven. Klik her.

Alarmen lyder.

Få sekunder senere løber indsatsleder Kent Winther fra Østjyllands Brandvæsen hen mod brandbilen, der holder i udkanten af skoven ved Rasses Skovpølser.

Med sig har han fire brandmænd og operationsleder Søren Møller.

»Det er en automatisk brandalarm, som vi automatisk noterer som en bygningsbrand. Derfor skynder vi os af sted. Hvis det nu viser sig at være noget alvorligt,« fortæller Søren Møller, inden han sætter sig i indsatslederbilen.

Før alarmen går, er brandfolkene til stede ved en pavillion nær Rasses Skovpølser, hvor fire brandmænd og to operationsledere er klar til at rykke ud, hvis der sker noget under Smukfest 2022.

Det er anden gang, det lokale brandvæsen har det, de kalder et fremskudt beredskab. Et beredskab, som er til stede i skoven under det meste af Smukfest.

»Det er vigtigt, vi er her. Vi er hele tiden klar til at rykke ud, hvis der sker noget. Der gør bare noget, at vi er så tæt på Smukfest,« siger Søren Møller.

Foto: Per Bille.

Ventetiden er lang

Hver dag klokken 13 indkvarterer brandfolkene sig ved pavillonen, hvor en stor del af tiden heldigvis går med at vente.

Derfor har brandmændene gjort det hyggeligt i det lille telt, som man i øvrigt let får øje på med det store røde skilt med ordet ”Brandstation”, som er hængt op uden for teltet.

Der er lagt an til at spille Uno, drikke kaffe og spise snacks imellem alarmerne.

»Og så bruger vi også en del af ventetiden på at øve det vi kalder planshændelser, hvor vi kører forskellige hændelser igennem for at være klar til bedst muligt at klare hændelserne, når det virkelig gælder. Det er også for at styrke samarbejdet mellem os, politiet og Smukfest,« lyder det fra Kent Winther.

I løbet af den første del af Smukfest er brandfolkene kaldt til to brande.

Foto: Per Bille.

Først var der gået ild i en pølsevogn i Teknikbyen, inden Smukfest overhovedet var begyndt og anden gang var det en brændende campingvogn, der trængte til en brandslukker.

Onsdag eftermiddag, da den automatiske brandalarm lød, gik turen til Sølund, hvor en popcornmaskine ifølge operationslederen havde udviklet lidt for meget røg.

Det var der ikke det store i. Men brandfolkene er tæt på og klar til at rykke ud.

Hver dag under Smukfest er Østjyllands Brandvæsen til stede med det fremskudte beredskab fra klokken 13 og frem til, at roen sænker sig i Bøgeskoven.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.