300 Nimbus-entusiaster pudser "humlebierne" af og mødes i Ry

En gang årligt mødes danske nimbus-entusiaster til træf. I år er Skanderborg og Omegns Nimbus klub vært for træffet, der finder sted 2.-7. august i Ry.

Artiklens øverste billede
Nimbus-træffet finder i år sted 2.-7. august i Ry ved Ry Hallerne. Ry var også vært for træffet i 2015. Privatfoto

Spredt over hele landet er der Nimbus-klubber, der arrangerer køreture, klubaftner, skrueaftner og det årlige Nimbus træf. I år er det Skanderborg og Omegns Nimbus klub’s tur til at være vært, og derfor samles omkring 250 ”humlebier” – som Nimbus-motorcyklen også blev kaldt dengang i 1930’erne, da den blev skab – i Ry i starten af august, nærmere bestemt ved Ry Hallerne, som danner ramme om træffet.

De udendørs sportspladser ved Ry Hallerne bliver omdannet til campingplads og til aktiviteter for motorcyklisterne. Over de fem dage mødes kørerne for at kører ture sammen i oplandet og fortæller masser af historier.

»Det bliver rigtig hyggeligt at være til træf i Ry. Vi har brugt vinteren på at klargøre vores gamle motorcykler, så vi er klar til at køre sommeren i møde, og Ry er et dejligt sted at besøge,« siger Bent Olesen fra Skanderborg og Omegns Nimbus klub.

Flinke og nostalgiske

»Til træffet kommer Nimbus-entusiaster fra hele landet – nogle flinke og nok lidt nostalgiske personer. Det er jo gamle dansk-producerede maskiner, vi kører på. De fleste af os vil hellere end gerne viser vores veteran-motorcykler frem og fortælle anekdoter og om oplevelser, vi har høstet gennem årene, så spørg os bare, hvis I møder os,« tilføjer han.

»Som dengang kører veteranmotorcyklen både med og uden sidevogn, og mange af dem er meget velholdte. Det er et flot syn, når de kommer kørende,« mener Bent Olesen, der glæder sig over, at det er lykkedes at få tilmeldinger til træffet fra over 300 personer. Hovedparten er danskere Nimbus-kørere, men der kommer også en del fra andre lande, blandt andet 11 motorcykler fra USA, som bliver transporteret hertil i en container på et skib. Desuden kommer flere deltager fra Norge og Sverige.

»Så vi må sige, at den gamle Nimbus motorcykel forstår at samle folk fra nær og fjern,« konstaterer Bent Olesen.


Datidens transportmiddel

Nimbus-motorcyklen blev produceret af Fisker og Nielsen A/S helt frem til 1959. Den første Nimbus ”Kakkelovnsrør” så dagen lys i begyndelsen af 1920’erne, og den blev i 1934 afløst af Nimbus C modellen, som var den, der også blev kaldet humlebien, fordi motorens snurren lød som en flyvende humlebi. Fisker og Nielsen A/S producerede over 12.000 Nimbus motorcykler i perioden 1934 til 1959, og motorcyklen var datidens transportmiddel, indtil bilerne overtog. Både private, militæret og postvæsenet var flittige brugere af motorcyklen.

I dag er der godt 4000 Nimbus-motorcykler indregistreret i Danmark, og der kører en del i udlandet. Mange af de Nimbus motorcykler, der kører rundt i dag, har haft en fortid i militæret og hos postvæsenet. Hovedparten af dem kører med sidevogn, da netop Nimbus er velegnet hertil.

Nimbus C modellen blev bygget meget solidt og helt uden kæde- og remtræk. Motoren drives af aksler og der er kardan træk til baghjulet. Den er på 746 ccm, men har blot omkring 20 hk hvilket er stærkt medvirkende til at den stadig holder. I dag er det muligt at købe stort set alle reservedele og der er flere forhandlere heraf rundt i landet.

bo

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.