35 frivillige kræfter samlede Bøgescenen på fire dage: »En særlig tak til jer«

Talsmanden for Skanderborg Festivalklub takkede de 35 frivillige, der i fire dage knoklede for at samle Bøgescenen til det, den er i dag.

Artiklens øverste billede
Ved rejsegildet takkede talsmand Søren Eskildsen fra Skanderborg Festivalklub særligt de frivilliges gode arbejde med at samle Bøgescenen. Foto: Smukfest/Anders Boll

»En særlig tak til de 35 frivillige kræfter, der på fire dage fik samlet dette kæmpe puslespil og med få justeringer fik det hele til at passe. Flere af jer har været med til at opstille bøgescenen lige siden festivalens første år, og for nogle af jer er det dermed tredje generation af Bøgescenen, I nu har fået klargjort til fed fest. Tak til jer - mere kompetente og erfarne mennesker til lige præcis denne opgave findes ikke andre steder.«

Sådan lød det blandt andet fra Søren Eskildsen, der er talsmand for Skanderborg Festivalklub.

Ordene blev sagt under fredagens rejsegilde af de nye Bøgescener, som har været seks år undervejs. Hver af de to Bøgescener er 19 meter bred, 13 meter høj og 16 meter dyb. Det er nogle noget større scener end de tidligere, der ifølge festivalklubben snildt kunne hænge i loftet af de to nye scener.

Rejsegildet for de nye Bøgescener er holdt, og nu er scenerne for alvor klar til at danne rammen for store navne under årets Smukfest. Foto: Smukfest/Anders Boll

Scenerne var klar allerede i 2019, men på grund af corona bliver de først indviet ved dette års Smukfest. Og planerne til de nye scener har været seks år undervejs.

»Det er helt vildt at tænke på, at det der startede med et godt gammeldags papirkort og en sprittusch, nu står her som funklende nye Bøgescener på en plads, der på rigtig mange måder stadig ligner sig selv. Og hovedattraktionen, nemlig scenerne, ligner også sig selv. Men de er i den grad blevet voksne sammen med festivalen og svarer nu til den tid de lever i,« lød det blandt andet fra Søren Eskildsen.

Det er ikke kun scenerne, der er ændret på, når de festhungrende smuklinge møder op i Bøgeskoven til sommer. Der er også ændret på pladsen foran de to scener.

Rykket 45 meter

»Bøgepladsen som vi står på lige nu er blevet strakt på midten og stensætningen og plateauet er rykket 45 meter tilbage. Vi har gjort hvad vi kunne for at være tro mod det oprindelige naturlige amfi-forløb som Det Kongelige Teater spillede teater på allerede i 1930’erne,« lød det fra Søren Eskildsen.

Den ene af de to scener, som nu er skiftet ud, skal skabe rammen om det nye The Hood i Sherwood.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.