Kunstguide viser rundt i Galten-Skovby

Arbejdsgruppen bag SkulpturBy Galten udgiver et katalog, der i ord og billeder fortæller om de utrolig mange værker, som står i det offentlige rum.

Artiklens øverste billede
'Kolossen på retræte' af Malene Bjelke har fået plads på den gamle rådhusplads ved plejecenter Tjørnehaven i Galten. Pressefoto

’Fra Skakbrikker til Galtgrise’ er titlen på en ny kunstguide, som fortæller om de mange skulpturer og anden kunst, som man kan opleve i Galten-Skovby.

Bag kunstguiden står arbejdsgruppen bag SkulpturBy Galten, der med hjælp fra sponsorer har udarbejdet et katalog, som i ord og billeder fortæller om de utrolig mange værker, som står i det offentlige rum.

Mange af værkerne er ejet af lokale virksomheder, nogle af værkerne står i forbindelse med offentlige institutioner for eksempel Tjørnehaven og biblioteket, og andre står på pladser og stræder. Fælles for dem alle er, at det er muligt at opleve værkerne i det fri.

Fortællingen om de mange værker, der efterhånden står her permanent, har været savnet.

Tove Severinsen, arbejdsgruppen SkulpturBy Galten

»Når vi har afviklet SkulpturBy udstillingerne, senest i 2021, har vi udarbejdet et lignende katalog, som fortæller om de værker, der er udstillet i perioden maj-oktober. Men fortællingen om de mange værker, der efterhånden står her permanent, har været savnet,« fortæller Tove Severinsen på vegne af arbejdsgruppen SkulpturBy Galten i en pressemeddelelse, og hun fortsætter:

»Vi er fra flere sider blevet opfordret til at udarbejde kataloget over de permanente værker. Den opfordring tog vi op og resultatet er nu på gaden. Kataloget er gratis og kan afhentes på bibliotekerne og i BIO Huset. Kataloget er udarbejdet i samarbejde med grafiker Bettina Kvistgaard som er bosiddende i Skovby.«

Kunstner Elna Cristiansens ”Galtgrise” er naturligvis med i kunstguiden. Pressefoto

Trykt og digitalt

Formand for kulturen i Skanderborg kommune Tage Nielsen skriver blandt andet i kataloget:

»Galten er blevet kendt som skulpturbyen. Det tales der om rigtig mange steder. Og rigtig mange mennesker kommer hertil for netop at se skulpturerne. Der står nu permanent 32 værker rundt om i byen. Det er blandt andet et resultat af de skulptur-by udstillinger, der har været her siden 2017. Men også et resultat af virksomheders, foreningers og institutioners interesse for og bidrag til kunsten og skulpturerne i Galten.«

»Det har stor betydning for byens identitet og også betydning for de mange, der kommer til byen for at se dem.«

»Vi i arbejdsgruppen sender en stor tak til sponsorerne; Velux Fonden, AVK, Sparekassen Danmark og BIO Huset. Kun deres støtte og opbakning har gjort det muligt at få trykt så flot et katalog.«

Kataloget kan også hentes som pdf fil på BIO Husets hjemmeside og i appen Galten-Skovby. Det er også muligt at scanne QR koden og læse om værkerne på telefonen.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.