Ny form for fredagsbajer indtager Ry
Herre godt Ry er navnet på et nyt testosteron-fyldt og mandehørmende arrangement i Ry, der blandt andet har hentet sin inspiration fra begrebet "sparke dæk".

En flok lokale »knejter« godt støtte af Janne Eskildsen fra Fit & Sund i Ry er bagmænd for et nyt fredagsøl-event i Ry, der har fået navnet Herre godt Ry. Første arrangement under den overskrift er planlagt til at finde sted fredag 22. april.
Det er på ingen måde forbudt for kvinder, det bliver bare lidt mere fadøl og mandehørm end bobler og hvid dug.
»Selvom det er Ry City som står som arrangør, så er det et samarbejde på tværs, hvor vi sammen med blandt andet unge musikere fra Gnisten og Ry Mandskor vil skabe rammerne for »herreligt« samvær. Vi håber, at der denne fredag vil ose af testosteron og mandehørm hos Ry Automester, som lægger lokaler til. Inspirationen har vi blandt andet hentet fra begrebet at »sparke dæk«, lyder det fra en af knejterne, nemlig Per Bille fra Billes Bønner og Værdig.
Hyggelig kappestrid
»Ideen er, at der være masser af muligheder for at udfordre hinanden med forskellige små konkurrencer, blandt andet i dækskift, fysisk udfoldelse og skydning. Kandis disker op med smagsprøver på forskellig spiritus, RyBryg præsenterer en helt friskbrygget forårsbryg og Butik Værdig tilbyder smagsoplevelser på Vin, Øl og kaffe. Og så sørger Marc sørger for burger og pølser, så vi ikke behøver at gå sultne hjem« forklarer Per Bille.
»Når vi kaldet det Herre godt Ry, så er det fordi, vi håber, det kan blive starten på en ny måde, hvor vi kan lave forskellige events, som især henvender sig til mænd. Men jo, det er på ingen måde forbudt for kvinder, det bliver bare lidt mere fadøl og mandehørm end bobler og hvid dug,« tilføjer han med et glimt i øjet og tilføjer:
«Kvinder er rigtig gode til at finde sammen og mødes. Vi mænd skal nogle gange have lidt hjælp.«
Ny slags fredagsøl
Ifølge Per Bille er Herre godt Ry en oplagt mulighed for at drikke en fredagsøl sammen med gutterne.
»Vi håber, at de mange forskellige aktiviteter og muligheden for at udfordre hinanden lidt vil bidrage til den gode stemning.«
Mændene - og den ene kvinde bag - ideudvikler konstant på indhold og aktiviteter, og for nylig indgået en aftale om, at en monstertruck lægger vejen forbi den 22. april. En køretur i den bliver blandt andet stillet på højkant i en af dagens konkurrence.
Den musikalske underholdning leveres af unge fra Gnisten med Anton Emil i spidsen flankeret af Mads Brusbjerg og Victor Lundsgaard. som spiller egne numre. Ry Mandskor har også lovet at kigge forbi og give et par sange.
bo