To foreninger går sammen om fællessang med over 30 lokale Skanderborg-sange
Foreningerne ”Skønnest ved Skanderborg” og ”Skanderborg Synger” går sammen om at arrangere fællessang med Skanderborg-sange.

»Hvis ikke sange bliver sunget, bliver de glemt. Og til sidst går de tabt,« mener Find Lykkebøe fra Foreningen ”Skønnest ved Skanderborg”. Derfor satte han sig for at undersøge, om der eksisterer en ”snart glemt” skat af Skanderborg-sange. Udover dem, vi alle kender, som ”Gid du var i Skanderborg” og Peter Sommers ”8-6-6-0”.
»Efter at have opfordret folk på Facebook og i Lokalavisen til at opstøve gamle Skanderborg-sange er det væltet ind med forslag. Så mange, at sangskatten nu er oppe på over 30 emner,« fortæller Find Lykkebøe.
Da Find i efteråret 2021 henvendte sig til Skanderborg Synger og foreslog et samarbejde omkring et sangevent med gamle Skanderborg-sange, var det naturlige svar: “ja selvfølgelig”...
Ideen til et fællessang arrangement alene med Skanderborg-sange opsto
Ja selvfølgelig
»I mellemtiden er den ny forening ”Skanderborg Synger” blevet stiftet, og det synes oplagt at have den med som medarrangør sammen med ”Skønnest ved Skanderborg,« fortæller Find Lykkebøe.
»Da Find i efteråret 2021 henvendte sig til Skanderborg Synger og foreslog et samarbejde omkring et sangevent med gamle Skanderborg-sange, var det naturlige svar: “ja selvfølgelig”- for det er jo netop det, vi gerne vil med det nye sangkraftcenter: Samles om sangen og sprede sangglæde,« fortæller Alice Vestergaard, der er daglig leder i ”Skanderborg Synger”.
”Skanderborg Synger” er et nystartet sangkraftcenter i Skanderborg Kommune, hvis formål er at fremme sang og sangglæde på alle niveauer og for alle aldre med særligt henblik på børn og unge.
Udover fællessang arrangementet med Skanderborg-sange har ”Skanderborg Synger” mange andre spændende projekter på bedding, hovedsageligt målrettet børn og unge i hele Skanderborg Kommune, men også med blik for ældre og sårbare samt offentlige fællessangsarrangementer.
”Skanderborg Synger” er en selvejende institution med en bestyrelse, hvor tidligere amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen er formand og Kulturskolechef Julie Heebøll er næstformand. ”Skanderborg Synger” arbejder også for at støtte og booste Skanderborgs gode sangmiljøer, hvor børn og unge med særlig interesse for sang kan dygtiggøre- og fordybe sig i korsang.
Billetter inklusiv let middag kan købes via website og Facebook for Foreningen ”Skønnest ved Skanderborg”, hvor man også kan erhverve et eksemplar af det eksklusive sanghæfte, der udgives til arrangementet.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d
gs