I topform trods to års pause: Festivalhjertet banker stadig smukt

Selvom corona har stukket en kæp i hjulet på de seneste to års Smukfest, har festivalen puls og power i behold.

Artiklens øverste billede
Årets generalforsamling i Skanderborg Festivalklub fandt i år sted på Fælleden, hvor Morten Riisgaard-Dam i årsberetning tog pulsen på festivalen efter to år uden fest i bøgeskoven. Foto: Anders Boll

Forventningerne til sommerens festival i bøgeskoven er tårnhøje. Ingen, der mandag aften forlod Skanderborg Festivalklubs generalforsamling , kan være i tvivl om, at den indestængte overskudsenergi efter to år uden festival, til sommer slippes løs i et brag af en fest.

Sådan lyder i hvert fald intentionerne fra formand Morten Riisgaard-Dam, der ikke lægger skjul på, at den kommende Smukfest bliver den ypperste i mands minde, selvom den økonomiske virkelighed ovenpå to år med corona langt fra er et drømmescenarie.

Sikke et knytnæveslag vi fik 4, maj sidste år. Indtil da troede vi fuld og fast på, at vi kunne gennemføre årets festival. Det var en mavepuster.

Morten Riisgaard-Dam, formand Skanderborg Festivalklub

»Sikke et knytnæveslag vi fik 4, maj sidste år. Indtil da troede vi fuld og fast på, at vi kunne gennemføre årets festival. Det var en mavepuster. Derefter har vi haft fuld fokus på overlevelse. Smukånden skal overleve, uanset hvad trods afmagt og frustration,« lød det fra formanden i årsberetningen.

Et par udfordrende år

At det har været et par udfordrende år er ingen hemmelighed. Alligevel blev der hurtigt sat en kurs, der gav pote. For at puste liv i frivilligheden og styrke fællesskabet opstod Klubhuset, hvor de frivillige medlemmer sommeren igennem kunne mødes.

Samtidig blev Smukkulisserne brugt til dels at stable rækken af Småfester på benene og dels som ramme om firmafester på Capri og KærligHeden.

SmukEvent stod bag en formidabel fanzone ved EM i fodbold. En fanzone, som UEFA gav karakteren 10 på en skala fra 1-10.

»Et skønt eksempel på, hvordan vi kan bruge erfaringerne fra Smukfest. SmukEvent har haft et helt fantastisk år med det bedste resultat i selskabets historie,« lød det anerkendende fra formanden.

Også Walthers Musikcafé, der oplevede sit første år med eget cvr.nummer, fik rosende ord med på vejen.

»Det er et ungdommeligt power house. De kan og de vil. Det er en fantastisk rugeplads for dem, der engang skal overtage fremtidens Smukfest,« konstaterede Morten Riisgaard-Dam.

Totalt udsolgt

Allerede længe inden de første bøgeskud springer ud, kan festivalen glæde sig over en totalt udsolgt Smukfest 2022. Samtlige partoutarmbånd og dagsbilletter til alle dage undtagen søndag er for længst udsolgt.

Og festivalen kan varme sig ved tanken om, at 97 procent trods aflysningen 4. maj sidste år valgte at beholde sit partoutarmbånd og overføre det til i år.

Det er en kæmpe stor tillidserklæring og en fantastisk opbakning. Men det forpligter også. I år SKAL vi have en festival og det skal være den bedste Smukfest nogensinde.

Morten Riisgaard-Dam, formand Skanderborg Festivalklub

»Det er en kæmpe stor tillidserklæring og en fantastisk opbakning. Men det forpligter også. I år SKAL vi have en festival og det skal være den bedste Smukfest nogensinde,« lovede han.

Den smådystre side af generalforsamlingen handlede om årsregnskabet. Efter to år uden festival i bøgeskoven er der økonomisk set ikke meget at huje af. Regnskabet viste med al tydelighed, at hjælpepakkerne fra Christiansborg har været strengt nødvendige for festivalens overlevelse.

Trods alt ser det seneste regnskab dog smukkere ud end året før. Således kommer festivalen ud af regnskabsåret 2020/2021 med et resultat på 3,3 mio. kr. Et nyk bedre end 2019/2020, hvor resultatet bød på et nedslående minus på 7,6 mio. kr., men samlet set over de to år er der røde tal på bundlinjen.

»Vi er stadig i topform«

Det svækker dig ikke glæden over sommerens Småfester, der gav en saltvandsindsprøjtning på 342.623 kr.

Økonomien har været og er alvorlig, men vi skal nok klare det. Vi har i mange år og handlet og ageret anstændigt og forsvarligt. Vi er stadig i topform

Morten Riisgaard-Dam, formand Skanderborg Festivalklub

»Økonomien har været og er alvorlig, men vi skal nok klare det. Vi har i mange år og handlet og ageret anstændigt og forsvarligt. Vi er stadig i topform,« kommenterede bestyrelsesformanden.

Ingen generalforsamling i festivalklubben uden valg til bestyrelsen. Blandt de syv opstillede var et i Smukfest-sammenhæng særdeles velkendt ansigt. Claus Visbye, der i 2017 sagde farvel til festivalen efter ni år som formand, blev som den eneste nyvalgt, mens Morten Riisgaard-Dam, Naja Edith Schultz-Lorentzen og Jakob Holm blev genvalgt. Frederik Forsberg Thybo og Henrik Høj Pedersen blev valgt som suppleanter.

På aftenens program var desuden to forslag, der begge blev vedtaget med et overvældende flertal af de knap 200 tilstedeværende medlemmer af festivalklubben.

Det første forslag stod de fastansatte på Føla bag. De har de seneste 41 år altid haft en repræsentant i bestyrelsen, men med den nye bestyrelse er det ikke længere tilfældet. Derfor foreslog de - og fik vedtaget - at en af de syv pladser i bestyrelsen fra næste generalforsamling skal vælges af de fastansatte blandt de fastansatte.

Det andet forslag handlede om Smukfonden. I dag er Smukfonden en forening. Det ønskede flertallet ændret, så Smukfonden fremover er en rigtig fond med sin egen fondsbestyrelse. Ikke nogen helt enkel opgave, men et arbejde, som ifølge HR-chef Trine Teglhus faktisk allerede er undervejs.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.