Vi må komme livet og håbet lidt i møde

Artiklens øverste billede
Jesper Hanneslund. Foto: Presse

Overskriften her, synes jeg, er sådan en fin lille sætning, som en person for nyligt sagde til mig under en samtale – og som jeg nu har gået og nydt lidt og også har forsøgt at tage til mig her i de seneste dage og uger.

”Vi må komme livet og håbet lidt i møde”, og vi kan jo vælge at høre ordene som en slags anklage eller sådan en lille kritik af måske at være endt i en fastlåst grå hverdagsstemning – der kan vi vel alle sammen havne en gang imellem - men de kan så sandelig også høres på en helt anden måde - og sådan kan jeg slet ikke lade være med at høre dem – nemlig som en opfordring til at slå blikket op – så de bliver til en opmuntring - en åbning til og for noget nyt.

Vi er på så mange måder farvet af de fortællinger, vi tager frem og ser os selv i.

Ja, de kan faktisk sagtens fungere som en sætning, der kunne være god at have med sig her ved indgangen og begyndelsen til et helt nyt år – som en art nytårsforsæt: ”Jeg vil i 2022 forsøge at komme livet og håbet lidt mere i møde” – agtigt.

Og det nye kunne måske bestå i at sætte gang i nogle nye fortællinger om os selv og hinanden eller tage dem frem igen, som vi havde engang og nu har gemt væk et sted, fordi der måske ikke var plads og overskud til dem.

For vi er på så mange måder farvet af de fortællinger, vi tager frem og ser os selv i.

Og vi har alle sammen mange af dem – fortællinger – om vores kærlighed – om dem vi elsker og holder af og som fylder os med glæde, mening og tro. Fortællinger om momenter og øjeblikke med nærvær og intensitet og stor lykke. Og der er fortællinger om det der aldrig helt blev som det skulle - eller de bristede forventninger og drømme.

Og vi kan hver især fortælle vores taknemmelighedshistorie og bør måske gøre det hver eneste dag. Vi kan fortælle om det vi længes efter og håber på og drømmer om til os selv og hinanden. Og måske lægge nogle af de gamle fortællinger væk, der handler om, at der ikke rigtig er noget nyt under solen.

Så min opfordring her i begyndelsen af 2022 skal være at forsøge at tage nogle nye fortællinger frem i lyset og lade dem slå rod i os - i krop og sind – og vi kender dem alle sammen godt - og vi skal bare i gang med at fortælle dem - og på den måde komme livet og håbet lidt i møde – med risiko for mere nærvær, glæde og håb i det kommende år.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.