Når idealer kvæler alle højdepunkter

Vi jagter idealer, fordi vi ønsker det bedst mulige liv.

Artiklens øverste billede
Anne Braüner er psykolog og hypnoterapeut. Arkivfoto

Livets milepæle er fyldt med et sæt ideer om, hvordan vi håber, det vil gå i det bedst tænkelige scenarie. Ideer der på én gang giver os drømme, men samtidig fastlåser os, når noget udvikler sig på en anden måde, end vi forventede.

Idealer kan gøre det umuligt at nyde noget, fordi vi er fokuseret på, om det kunne blive bedre eller burde være anderledes.

Uanset hvilken milepæl eller periode man er nået til i livet, så kan det være værd at stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt det er andre, som har defineret hvad der er godt eller om man selv definerer det.

Anne Braüner, psykolog og hypnoterapeut

Der er en forskel på at have ambitioner for et godt liv kontra en konstant følelse af utilstrækkelighed, når vi jagter idealer, der er umulige at nå.

Det ideelle arbejdsliv

Vores milepæle er defineret på forhånd. En af dem er uddannelse og et job, hvor vi kan realisere vores indre potentialer. Alle har brug for at føle sig god til noget, men idealet for arbejdslivet kan føre til, at nogle tilrettelægger et arbejde langt fra deres personlige præferencer.

Det gør de, fordi noget italesættes som det bedste. Jeg hjælper ofte klienter med at tage definitionsmagten tilbage.

Hvordan defineres et godt arbejdsliv for dig? Nogle kan havne i den fælde at vælge det arbejdsliv, der har vakt mest anerkendelse. Så undgår man at skulle blive bedømt af andre og få følelsen af at være uambitiøs.

Det ideelle parforhold og familieliv

At finde den eneste ene og få børn er vigtig milepæl, som vi også af biologiske årsager er styret imod. Når en barsel så føles både lykkeligt og forfærdeligt på én gang, kan det opleves svært, fordi det ikke lever op til idealet.

Idealerne for parforholdet og familielivet er en skabelon, der gør, at det føles forkert ikke at trives i det. Især når vi sammenligner os med andre, der ser ud til at være lykkelige. Når jeg møder fraskilte i terapi, sørger de blandt andet over ikke at skabe den ideelle barndom. De er påvirket af ideen om, at det gode børneliv kun findes i kernefamilier.

En klient ytrede forleden, at det er rart at bo tæt på andre, som heller ikke kunne få det til at lykkes. En sætning, der er påvirket af skam og skyld. Skammen kommer af ikke at kunne indfri idealet, og derfor må bruge resten af livet på at kompensere for at have skabt en livsbetingelse, som er det næstbedste.

Her kan det være hjælpsomt at se på, hvilke andre måder en god barndom også kan se ud, så idealet ikke gør os blinde. Et barn der bor en uge i lejlighed og en uge på husbåd med forældre, der respekterer hinanden, det skaber også et godt børneliv med alsidighed og kærlighed.



Det ideelle sabbatår

Når man indleder sit sabbatår, så er det første gang man reelt selv har valgt noget. Man er ude af sikkerhedsnettet og står selv med ansvaret for egen lykke.

Man står også med tvivlen om, hvorvidt man har truffet et godt nok valg. Alle taler om, at højskole knytter venskaber for livet, at rejse danner ens personlighed og giver indsigt i, hvad man vil med livet. Det skaber et naturligt pres, fordi forventningerne er tårnhøje.

Så hvordan tackler med følelserne på en grå vinterdag, hvor et højskoleophold ikke hverken peaker eller føles som noget særligt? Den dag på rejsen, hvor man mest bare har hjemve?

Problemet er enten eller tankegangen og ikke stedet midtimellem. Det at være i et neutralt humør, imens man lever i boblen »the time of my life«, er vanskeligt at forene. Så flere fortæller, at det er svært at nyde noget, fordi man hele tiden spekulerer på, om man nyder det nok? Og om man kunne nyde det mere.

Den ideelle jul

Lige om hjørnet rammer vi en højtid med mange idealer.

Forleden tog jeg mig selv i at tænke, hvordan vi får den ideelle december? Vi skal vel bage, klippe, besøge julemarked, julekoncerter, nisseløjer, kalendergaver, julegaver, gløgg og æbleskiver og listen kan fortsætte.

Måske jeg i år reelt vil sænke barren for, hvad den gode jul er og nå det halve. Julen er for mange en højtid med mange blandede følelser, hvor vi skal passe ekstra godt på os selv.

Tag selv definitionsmagten

Uanset hvilken milepæl eller periode man er nået til i livet, så kan det være værd at stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt det er andre, som har defineret hvad der er godt eller om man selv definerer det.

At et godt højskoleophold også er ideelt, selvom der er mørke dage. At et arbejdsliv kan være fuldt ud tilfredsstillende, selvom ens kalender ikke er overtegnet. At et familieliv kan se ud på mange måder og alligevel ramme et ideal, man selv skaber. Julen kan være fuldendt med det halve.

Læs også

Del artiklen