Præstens klumme: »Det mest ubarmhjertige, der findes, det er et spejl«

Spejle siger sandheden, og kan være hyggeligt afslørende.

Artiklens øverste billede
Carsten Marvig er sognepræst i Storring, Stjær og Høver. Pressefoto

Har du tænkt på, at noget af det mest ubarmhjertige, der findes, det er et spejl? For det siger jo sandheden. Ja, uha uha.

Jeg kan i hver fald for mit eget vedkommende sige, at spejle ikke er hvad de har været. Jeg har nået en alder, hvor jeg ikke tager briller på om morgenen, før jeg kommer ud af badeværelset. For badeværelsespejle kan på det tidspunkt på dagen være uhyggeligt afslørende.

Jeg kender til gengæld ingen som mine konfirmander, der er optaget af at spejle sig. Det er jo ikke så mærkeligt, for de er jo i en alder, hvor de er i fuld gang med at finde ud af, hvem de egentlig er. Og de ved også, at spejle indimellem er ubarmhjertige

Carsten Marvig

Jeg kender til gengæld ingen som mine konfirmander, der er optaget af at spejle sig. Det er jo ikke så mærkeligt, for de er jo i en alder, hvor de er i fuld gang med at finde ud af, hvem de egentlig er. Og de ved også, at spejle indimellem er ubarmhjertige.

Ja, de kender til de dage, som Søren Krag Jakobsen synger om i sin gamle ungdomssang:

»Men min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert

jeg går i det forkerte tøj, og så er jeg genert.

Åh, Mona, Mona, Mona, hvornår kommer den dag,

hvor jeg tør tage din hånd, og vi kan stikke af, sammen. ba, ba, ba...«

Ja, et spejl siger sandheden – og puha, for sandheden kan jo som sagt indimellem være en ganske ubarmhjertig affære. Det gælder ikke mindst, hvis vi også ser os selv dybt i øjnene der foran spejlet, og åbner op ind til de dunkle og mørke rum i ens erindring. For der kan virkelig gennem et levet liv ophobe sig mange ting, som man godt kunne have ønsket sig, man ikke have gjort eller sagt.

Det skal vi naturligvis tage alvorligt, men det må ikke få os til at fortvivle og ligge søvnløs om natten.

For et menneske er i Guds øjne altid meget mere end det, det kan og meget mere end det, spejlet fortæller dig! Et menneske er nemlig først og fremmest og før alt andet et Guds barn og derfor dyrebar og uerstattelig.

For år tilbage gav jeg altid mine konfirmander et dåbsspejl, når de blev konfirmeret. Sådan et helt almindeligt spejl til en 10´er i Tigerbutikken. På spejlet skrev jeg så med tusch: Dåbsspejl.

Se tanken med det var, at når de unge for eftertiden spejlede sig i et spejl, så ville det være opløftende for dem at tænke på, at de også kunne spejle sig i deres dåb. Det ændrer ganske vist ikke på det, de ser i spejlet. Men det gør alligevel en verden til forskel. For når man spejler sig i sin dåb, så er der altid én, der ser med og hvisker dem i øret, at de er værd at holde af.

Jo, mens andre spejle, og hvem og hvad vi ellers spejler os i, oftest kun kan fortælle os, at der altid er plads til forbedring. Så fortæller din dåb dig, at sandheden om dig og din værdi som menneske aldrig står og falder med hvad badeværelsesspejlet eller med hvad andre måtte mene, endsige med hvad du selv må mene. For i din dåb fik du den almægtige Guds ord for, at du er uundværlig, OGSÅ på trods af du ikke altid lever op til forventningerne, de andres eller dine egne.

Du er nok ikke kønnere end andre børn. Men for mig er Du bare så køn, så lille og fin, sådan siger en far i en af mine yndlingsromaner, da han får sit nyfødte barn lagt i sine arme første gang, alt imens han drømmer og gør sig forestillinger om hvilket liv, hans barn vil få.

Og han gør sig store tanker om alt det, hans barn vil drive det til og nå, men siger så; NEJ, det er jo slet ikke så afgørende, for det er selve det faktum, at du er til, som jeg mest af alt altid vil elske dig for.

Jeg er sikker på, at alle forældre har det nøjagtigt som denne far, eller rettere det håber jeg, de har. Det, som vi først og fremmest, og altid vil elske vores børn for, er det faktum, at I er til!

Derfor siger jeg også gerne ved enhver barnedåb, at det tætteste vi kommer på at kunne forstå bare en lille del af Guds uudgrundelige kærlighed til os sine menneskebørn, det er ved at se på den kærlighed, de fleste forældre og bedsteforældre elsker deres børn og børnebørn med. For vi elsker dem jo blot og bart, fordi De er til og på trods af alt. Vi kan simpelthen ikke lade være!! Er det ikke rigtigt?

Så husk, sådan ser Gud også på dig! Og det er da al glæde værd. Og det er faktisk også hele meningen med det. For med glæden og accepten af sig selv, kommer overskuddet til at være til glæde for andre.

Læs også

Del artiklen