Hørning-forfatter ude med ny roman om gal doktor

Lasse Bo Andersen fra Hørning lever af at skrive zombiebøger til teenagere. Nu har han lavet en roman til voksne.

Artiklens øverste billede
Lasse Bo Andersen har lavet en ny roman, "Den gale Doktors Vanvids-mikstur. Foto Trille Skøtt-Jensen

Lasse Bo Andersen har succes med at skrive zombie splatter bøger til unge. Mere end 40 bøger har han skrevet, og de unge elsker det.

»Jeg er jo selv en dreng, og jeg skriver nok mest til drenge. Det er ikke så lang tid, de gider læse, så det gælder om at fange dem, mens lysten er der. Og så skal der altså ske noget,« fortæller den 57-årige forfatter.

Ny bog om en gal doktor

Det sidste halvandet år har han brugt på en ny genre. Han har skrevet en roman, der også henvender sig til voksne, og denne gang er der også drama og mord, som der ofte er i zombie splatter genren.


Jeg er jo selv en dreng, og jeg skriver nok mest til drenge. Det er ikke så lang tid, de gider læse, så det gælder om at fange dem, mens lysten er der. Og så skal der altså ske noget.

Lasse Bo Andersen forfatter til blandt andet zombie splatter bøger

Romanen har titlen” Den Gale Doktors Vandvidsmikstur”, og den tager udgangspunkt i forfatterens egen passion for filmhistorie.

Den kvindelige hovedperson, Edith Pedersen, bor i Skanderborg i 1910, men romanens historie udspiller sig i Aarhus, dengang Aarhus var Hollywood.

»Jeg har haft den her bog liggende længe, for jeg er meget interesseret i filmhistorie. Derfor tager handlingen i bogen udgangspunkt i en verdensbegivenhed, der fandt sted i Aarhus i 1910. Det meste i bogen er opdigtet, men jeg er meget inspireret af den rigtige filmhistorie, og der spiller Aarhus altså en stor rolle,« fortæller Lasse Bo Andersen.


Den hvide slavehandel

Den store verdensbegivenhed var præsentationen af verdens første langfilm - ”Den hvide slavehandel”.

Det kan man læse meget mere om i bogen, der, som en rigtig spændende roman skal, indeholder et makabert mord, og det skal naturligvis opklares.

Lasse Bo Andersen har selv boet i Skanderborg i mange år. Nu bor han I Hørning, og det er fra hjemmet han både skriver og udgiver sine egne bøger.

»Egentlig er jeg autodidakt grafiker. Jeg har levet af at skrive bøger siden 2016,« fortæller forfatteren.

Tegneserieskaber

Udover at skrive bøgerne, så illustrerer han dem også selv. Han laver bogillustrationer, bogomslag, logoer og tegneserier. Han er medlem af foreningen Danske tegneserieskabere, og fantasien kender nærmest ingen grænser, når han skal illustrere de spændingsfyldte bøger.

At han er optaget af at skrive bøger og er optaget af filmhistorie, er man slet ikke i tvivl om, når man møder ham. Lasse Bo Andersen taler længe og begejstret om den fantastiske periode i historien, hvor de danske stumfilmstjerner var blandt verdens allerstørste kendisser.


»Det er en meget fascinerende tid, så det har også være meget spændende at lave research til bogen. Kunsten har været at få stoppet min research, for jeg fandt ud af så meget, som jeg ikke vidste på forhånd,« fortæller Lasse Bo Andersen.

Lasse Bo Jensen illustrer selv alle sine bøger. Her er det omslaget fra "Zombie-Splatter efterskælv".

Udkommer 26. november

Bogen udkommer fredag 26. november og kan købes i online boghandler eller bestilles via hans eget website tekstogtegning.dk

Her finder man også en flot illustrativ oversigt over de mange bøger, han tidligere har udgivet. Der er titler som ”De dødes skygger”, ”I helvedes-hundens gab” og ”Zombielægens datter”.

Nu kan den aktive forfatter altså skrive endnu en bog på sit cv. Denne gang om en gal doktor der i 1910, får blandet sig i begivenhederne omkring verdens første langfilm.






Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.