Gasoline i Kulturhuset

Artiklens øverste billede
Gasolin tilsat kvindepower. Sådan en oplevelse får man i Skanderborg Kulturhus 26. november. Pressefoto

Danmarks største rockband hyldede igennem 70’erne livet og kvinderne. Nu hylder kvinderne Gasolin.

Gasolines repertoire består af Gasolins hits og sange fra Kim Larsens første solo album “Værsgo”. Med høj oktan og rockhjelmen spændt, sætter de strøm til sangene og giver dem ny vitalitet og energi.

Gasoline består af Line Münster-Swendsen, Birgitte Bjørn, Lisbeth Rysgaard, Annette Bork og Ditte Brodde. For tretten år siden fandt de fem erfarne musikere sammen omkring en enkel idé: At sætte kvindekraft til Danmarks største drengerøvsorkester Gasolin’.

Et orkester, hvis sange havde fulgt dem gennem barndom og ungdom. Alle fem delte de en kærlighed til Gasolin’ og den livskraft, der strømmer ud af sangene. Et brændstof, de kunne kende hos sig selv. Alligevel har de aldrig set sig som et kopiband, de har ingen intentioner om at imitere. Gasoline gør numrene til deres egne med respekt for de originale versioner.

Billetter til koncerten 26. november kl. 20 kan købes på Kulturhusets hjemmeside.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen