Nøgne trappeopgange gøres levende

Fredag den 12. november afslører udvalgsformand Tage Nielsen udstillingen Kunstlaboratorium på Perron1. Her kan besøgende opleve unikke kunstinstallationer i de ellers nøgne trappeopgange på Museum Skanderborg.

Artiklens øverste billede
Kultur-, Sundheds- og beskæftigelsesformand Tage Nielsen afslører fredag udstillingen Kunstlaboratorium på Perron1. Foto: Erland Rasmussen

Museum Skanderborg er lige nu i gang med transformation fra posthus til levende og unikt historiehus. Museet ønsker at bruge sin placering som et udgangspunkt for at bringe mennesker sammen - en anderledes nytænkt ventesal - som også er museum og arkiv.

Projektet Kunstlaboratorium er skabt i et samarbejde med Kunstråd Skanderborg og er en del af den formidlingsstrategi, som museet arbejder på i forbindelse med at skabe det nye museum. I projektet arbejdes der med koncepter for formidling af samtidskunst, og forskellige kunstnere inviteres løbende til at afprøve nogle af museets rum inden ombygningen. Dette for at afsøge mu­ligheder knyttet til udviklingen af hele Perron1.

Museet og kunstrådet har i første omgang inviteret kunstnerne Katja Bjørn, Lisbeth Thingholm og Thomas Andersson til at udstille i de rustikke lokaler på Perron1.

Formand for Kunstråd Skanderborg, Noelia Mora Solvez beskriver udstillingsstedet Perron1 som noget særligt:

»Vi ser det som et utroligt spændende sted for kunstnere at udstille. Perron1 er med dens helt unikke placering et oplagt udstillingssted. Et helt særligt og tilgængeligt mødested, der giver besøgende fra nær og fjern nem adgang. Det er er en unik mulighed for Kunstrådet, at være involveret og bidrage til udviklingen, og derved være med til at udfolde og introducere de nye formidlingsrammer.«

ka

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen