Kom med til Arkivernes Dag i Galten

Galten Lokalarkiv holder åbent på Arkivernes Dag.

Artiklens øverste billede
Anden lørdag i november er der åbent hus på Galten Lokalarkiv. Foto: Privat

Lokalarkiver over hele landet holder som sædvanligt åbent hus anden lørdag i november under fællesbetegnelsen ”Arkivernes Dag”.

Arrangementerne er forskellige fra arkiv til arkiv. I Galten benytter man, som man plejer, dagen til at præsentere det nye nummer af Annales, i år nr. 31 i rækken. Det indeholder 10-11 artikler med emner fra lokalområdet, og nogle af forfatterne vil fortælle lidt om baggrunden for deres artikel.

Som andet hovedpunkt i arrangementet har man i år valgt et foredrag om genforeningen og forholdet mellem Danmark og de nye sønderjyske landsdele i årene derefter. Flemming Østergaard, mangeårig formand for Grænseforeningen i Sejs-Svejbæk, vil fortælle om udviklingen og samarbejdet, og i tilslutning vil der udstilles en stor samling af genforeningsplakater, som arkivet i sommer har modtaget fra Storring Præstegård.

ka

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen