The Julekalender vender hjem til Søgaarden

I anledning af The Julekalenders 30 års jubilæum flytter kulisser og rekvisitter hjem og udstilles på Galleri Art Expo.

Artiklens øverste billede

Søgaarden i Hørning, der nu huser Galleri Art Expo, var for 30 år siden ejet af Hans-Erik Saks, indehaver af Saks Film. Den gang havde hans firma til huse på gården, og derfor blev gården rammen om tv-serien The Julekalender med De Nattergale, der siden er blevet til den mest elskede julekalender i danskernes hjerter. Og det gælder ung som gammel, almindelige som kongelige.

Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe har ved flere lejligheder udtalt, at “The Kartoffel Woman” har en høj stjerne ved hoffet.

The Julekalenders kulisser og rekvisitter har de seneste år været populære juleudstillinger på forskellige museer, bl.a. Østjyllands- og Ebeltoft Museum samt Ringkøbing/Skjern Museum, der er permanent udstillings koordinator.

Jule(u)hygge

Men nu vender The Julekalenders kulisser og rekvisitter i anledning af TV-seriens 30 års jubilæum hjem til Søgaarden, og udstilles på Galleri Art Expo.

I forbindelse med udstillingen har galleriet fået producent og instruktør til at holde foredrag om, hvordan livet på Søgaarden formede sig for 30 år siden.

Jeg kan godt love, at de mørke og stormfulde aftner snart vender tilbage til de gamle filmstudier. Med masser af uhygge, spindelvæv og propelspåner i en meget gammel nisse hule. Men også med en varm og hyggelig julestemning i Oluf og Gertruds køkken og stue

Sara Høi, Galleri Art Expo.

»Så jeg kan godt love, at de mørke og stormfulde aftner snart vender tilbage til de gamle filmstudier. Med masser af uhygge, spindelvæv og propelspåner i en meget gammel nisse hule. Men også med en varm og hyggelig julestemning i Oluf og Gertruds køkken og stue,« fortæller Søgaardens nuværende ejer Sara Høi, Galleri Art Expo.

The Julekalenders 30 års jubilæumsudstilling åbner officielt lørdag 13. november kl. 10 på Galleri Art Expo, Søgaarden, Søvejen 35, i Hørning.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen