Videnskabsklubben er tilbage i Skanderborg

Et populært fritidstilbud slår igen i år dørene op for skoleelever i Skanderborg fra 4., 5. og 6. klasse, der vil gå til videnskab efter skole

Artiklens øverste billede
Foto: Lars Svankjær

Videnskabsklubben er tilbage i Skanderborg. Det er 3. år i streg, at initiativet løber af stablen i, og igen i år er der venteliste på alle hold.

Eleverne skal gennem 7 uger grave sig ned i naturvidenskabens verden. De skal arbejde som rigtige forskere og stifte bekendtskab med videnskabelige metoder, hypoteser og kritisk tænkning gennem stribevis af eksperimenter og forsøg. Tilbuddet er gratis.

Vi vil gerne vise børnene, at naturvidenskab kan være hamrende sjovt, og at der er masser af sjov og leg forbundet med naturfagene

Rikke Schmidt Kjærgaard, tidligere topforsker og stifter af Videnskabsklubben

I Videnskabsklubben kaldes eleverne, der går til videnskab, for miniforskere. De bliver undervist af ældre elever fra gymnasiet og 8.-9. klasse, og undervisningen foregår på Skanderborg Gymnasium hver tirsdag i 7 uger.

Eleverne fra Skanderborg Gymnasium har meldt sig frivilligt til at undervise elever fra 4., 5. og 6. klasse inden for emnerne biodiversitet og materialefysik. Formålet er at give børn blod på tanden, når det kommer til naturfagene, som alt for mange desværre mister interessen for i folkeskolen, fortæller Videnskabsklubbens direktør Rikke Schmidt Kjærgaard.

»Vi vil gerne vise børnene, at naturvidenskab kan være hamrende sjovt, og at der er masser af sjov og leg forbundet med naturfagene,« siger Rikke Schmidt Kjærgaard, som selv er tidligere topforsker og stiftede Videnskabsklubben i regi af Det Unge Akademi, som er et forskerakademi under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

ka

Læs også

Del artiklen