Præsteudskiftning i Skanderborg Sogn

Med udgangen af oktober skal Skanderborg Sogn sige farvel til sognepræsterne Line Rudbeck og Jendre Nørby Fyhn.

Artiklens øverste billede
Line Rudbeck skal fra november begynde som hospitalspræst på Regionshospitalet Horsens og hospicepræst på Gudenå Hospice i Brædstrup. Foto: Presse

Der er ikke noget drama bag afskeden med de to præster, blot har begge præster tilfældigvis samtidig fået mulighed for at forfølge nye og spændende embeder – tilbud, de ikke kunne sige nej til, selv om de begge har været glade for at være i Skanderborg.

Hospitals- og hospicepræst Line Rudbeck, der har været ansat i Skanderborg i 15 år, skal fra november begynde som hospitalspræst på Regionshospitalet Horsens og hospicepræst på Gudenå Hospice i Brædstrup.

»Det er en stilling, som jeg glæder mig rigtig meget til, og samtidig er det med stor vemodighed, at jeg takker af efter 15 år som præst her i Skanderborg. Der er så mange mennesker i sognet, der gennem årene har vist mig tillid, overbærenhed, værdsættelse og hjertevarme, og det er jeg enormt taknemmelig for. Men denne mulighed er jeg nødt til at forfølge,« fortæller Line Rudbeck.

Der er så mange mennesker i sognet, der gennem årene har vist mig tillid, overbærenhed, værdsættelse og hjertevarme, og det er jeg enormt taknemmelig for.

Line Rudbeck.

Hun har gennem en årrække haft særligt fokus sjælesorg og har netop afsluttet en 3 måneders studieperiode med ældre og sorg som omdrejningspunkt. Arbejdet som hospitals- og hospicepræst er derfor en naturlig forlængelse af hendes interesser.

Jendre Fyhn flytter til Fyn Jendre Nørby Fyhn, der har været sognepræst i Skanderborg i næsten fire år og blandt andet har stået i front for børnegudstjenester og meditationer, skal fra 1. november begynde som kirkebogsførende præst i Ollerup-Kirkeby Pastorat på Fyn.

»Jeg har været glad for at være præst her i Skanderborg, for det gode samarbejde i præstegruppen, med menighedsrådet, personalet og menigheden. De ting, jeg er kommet med, er blevet taget godt imod, og det har været skønt. Men både min familie og jeg har et ønske om at blive del af et mindre sogn, og det bliver der mulighed for i Ollerup-Kirkeby,« fortæller Jendre Nørby Fyhn.

Jeg har været glad for at være præst her i Skanderborg, for det gode samarbejde i præstegruppen, med menighedsrådet, personalet og menigheden. De ting, jeg er kommet med, er blevet taget godt imod, og det har været skønt.

Jendre Nørby Fyhn.

Præstevikarer tager over

Skanderborg Sogn kommer dog ikke til at stå uden præster, for i forvejen er både Heidi Torp og Kristian R. Skovmose sognepræster i sognet – foruden provst, Laura Gylden-Damgaard, der også er tilknyttet sognet i 25 procent af sin stilling.

Fra november kommer der dog yderligere forstærkning i form af vikarpræster.

Line Rudbeck og Jendre Nørby Fyhns stillinger vil dog hurtigst muligt blive slået op og forhåbentlig næsten lige så hurtigt besat af andre kompetente præster.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

sas

Læs også

Del artiklen