Fuld knald på diskofest i Hørning

Børnehavebørn til fest om eftermiddagen og elever fra 5.-7. klasse om aftenen

Artiklens øverste billede
Elever fra 5.-7. klasse nød at være sammen til diskofest i Hørning. Foto: Hørning Disko Klub

Kantinen på Højboskolen var indrettet som diskotek i fredags, da børnehavebørn fra Hørning Dagtilbud om eftermiddagen, og senere om aftenen byens 5.- 7. klasser, dansede og hyggede sig.

Det var foreningen Hørning Disko Klub, som har til formål at lave arrangementer for unge under 18 år i Hørning, der stod for festlighederne.

Det hele begyndte for børnehavebørnene klokken 16. Her var der hurtigt 50-60 piger i kjoler og drenge i skjorter på gulvet for at danse til musikken. Der blev hygget, spist slik, popcorn og is. I øvrigt var Far og Mor selvfølgelig med som back op til børnenes første diskofest.

De frivillige fra Hørning Disko Klub fik sig et velfortjent hvil, da børnehavebørnene var gået. Bemandingen blev fordoblet til 10, som dernæst stod klar til at tage imod byens 5.-7. klasser.

DJ.’en havde skruet noget mere op for musikken, og så var der fest for 165 unge iført festtøj og lækkert hår til den største fest i Hørning i halvandet år. Diskofesten fortsatte helt frem til 22.30.

Bestyrelsen for Hørning Disko Fest lover at komme igen med lignende arrangementer henover vinteren.

ear

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen