Træsnit, kunst og musik på Galleri Brems

Se dit snit til en kreativ aften med musik og grafik, når Galleri Brems i samarbejde med Snitteriet Studio slår dørene op til en hyggelig aften med fokus på træsnit, kunst og musik.

Artiklens øverste billede
Pig me – åbent hus og værksted på Eskebæk i Skanderborg fredag d. 17. september kl. 18-22. Pressefoto

Se dit snit til en kreativ aften med musik og grafik, når Galleri Brems i samarbejde med Snitteriet Studio slår dørene op til en hyggelig aften med fokus på træsnit, kunst og musik.

Kl. 18 skyder glamrockbandet Golden Girls arrangementet igang med egne fortolkninger af T.Rex og Marc Bolan musik i en 45 minutters intim koncert i haven og fra kl. 19 kan du få en smagsprøve på træ- og linoleumssnittets originale streg, når Snitteriet Studio stiller deres micro snitteri/trykkeri op i garagen hos Galleri Brems, og viser hvordan de laver to-farvet tryk af nogle af deres motiver.

Golden Girls sørger for det musikalst indslag på aftenen. Pressefoto

Der er også mulighed for selv at prøve snitteredskaberne af på et par fælles linoleumsplader med et allerede optegnet motiv. I fællesskab skal hele motivet snittes frem, så der sidst på aftenen kan trykkes kulturaftenens fællesværk.

Prøv kræfter med linoliumstryk til åbent værksted. Pressefoto

I stuen er der billedkunst på væggene af Lotte og Verner Brems og en serie fysiske og kunstneriske rumdelere med grafiske tuschtegninger giver i år rummet og publikum en ekstra wow-effekt.

Den rullende gourmet-barista byder imens på hjerter med skummende mælk i en dejlig kop kaffe.

Pig me – åbent hus og værksted på Eskebæk i Skanderborg er fredag 17. september kl. 18-22.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen