“In it together”

Artiklens øverste billede
Lise Palstrøm, sognepræst Veng-Mesing & Hørning-Blegind-Adslev. Foto: Presse

Som Aarhus Festuge, der i år hyldede fællesskabet med overskriften ”In it together”, har vi alle de seneste 18 måneder oplevet både manglen på at være sammen om noget som helst og erfaringen af at være i samme båd og mærke afsavn, manglende social kontakt og større eller mindre frygt for at blive smittet eller selv at smitte.

Alle de unge i konfirmationsalderen, der sædvanligvis har mange muligheder for sammen at prøve nyt, prøve grænser og derigennem erfare, opleve og lære, har været fuldstændig afskåret fra det.

Der har hverken været muligheder for at være sammen med ligesindede eller se på og spejle sig i andres handlinger. Der har været lukket. Lukket i skolen, i klubben, i biffen, i hallen, ja, selv i kirken!

Hvor har de været tålmodige, konfirmanderne. Det har været modvind og op ad bakke, og oveni det hele har det været på egen hånd. Hver for sig. Undervisning på skærmen. Først efter påske kunne vi begynde at mødes udendørs.

Hvor har de været tålmodige, konfirmanderne. Det har været modvind og op ad bakke, og oveni det hele har det været på egen hånd. Hver for sig.

Alle mulige gode idéer har set dagens lys: fra kirkegårdsvandringer, slibning af kors, læsning af bibelhistorier som tegneserie, over film og virtuelle escaperooms, til blomsterfrø til såning, bageopskrifter til at forkæle familien med bagværk i anledning af højtiderne til fastelavn og påske.

Trods initiativerne har det for mange været ensomt og svært. Det har været en utryg og skræmmende rejse, eller en passiviserende færd med uendelige mængder af skærmbilleder som eneste selskab.

Rejsen har været spækket med mange og forskellige oplevelser, der kunne hjælpe med til at nå frem til målet, og endelig er det blevet konfirmationstid. Nogle få steder i juni, men langt de fleste i slutningen af august og nu her i begyndelsen af september.

Det gamle spørgsmål om hvad, der er vigtigst rejsen eller målet fik ny betydning. For efter corona er det blevet tydeligere end nogensinde, at det ikke er hverken rejsen alene eller målet i sig selv, men selskabet! Det at følges. Fællesskabet. Det at være sammen i det og om det, som det også understreges i festugetemaet.

Flere af årets konfirmander har lagt vægten på taknemmelighed, omsorg og kærlighed i deres bud på det vigtigste i deres egen fremtid: at opleve at stifte familie; at huske at sige tak og farvel når man er sammen; at kunne opnå at være andre til hjælp og trøst.

Til alle vore helt forrygende, skønne konfirmander skal lyde et kæmpestort til lykke. Til lykke at I holdt ved og holdt ud. Til lykke at I nåede frem til konfirmationen med gå-på-mod, omtanke og eftertanke. Til lykke med velsignelsen.

Gid betydningen af både rejse, mål og fællesskab vil blive hos jer og smitte alle omkring jer. Til lykke at I tør sige ”Gud i vold”.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen