Jazzværk lukker og slukker årets havnekoncerter

Kom til årets sidste havnekoncerter 15. og 18. august.

Artiklens øverste billede

15. og 18. august er der igen havnekoncerter i Ry.

Søndag 15. august spiller Skanderborg Brassband, der består af 25 messingblæsere og en 3 mands slagtøjsgruppe. Orkesteret spiller en festlig og fornøjelig koncert for hele familien med en livlig cocktail af pop, swing og klassisk musik tilsat smukke hymner. Dirigent Jesper Busk Sørensen vil styre løjerne med sikker hånd. Skanderborg Brassband hører til de 10 bedste i landet, lyder det i en pressemeddelelse fra arrangørerne.

Onsdag 18. august spiller Ry Jazzværk. De kommer sejlende ind, går streetparade, underholder med fællessang og spiller en god gang traditionel jazz. Ry Jazzværk har eksisteret i mange år, og det er blevet en tradition, at de på festlig vis afslutter sæsonen for havnekoncerterne.

Begge havnekoncerter starter kl. 19.30 og varer en times tid. Der er gratis adgang.

gs

Læs også

Del artiklen