Nye havnekoncerter i Ry

Maltekspressen og KED´LI underholder i august.

Artiklens øverste billede
Maltekspressen leverer 'spillemandsmusik' 8. august som led i havnekoncerterne i Ry. Pressefoto

Der er to nye havnekoncerter i støbeskeen:

Søndag 8. august: Maltekspressen

Maltekspressen har i 27 år været medvirkende til at fastholde den danske spillemandstradition. Udgangspunktet er dansk spillemandsmusik suppleret med numre fra Sverige, Grønland og USA – gerne serveret i utraditionelle arrangementer, krydret med anekdoter og muntre, delvis sandfærdige historier, samt sange fra den danske sangskat.

Onsdag 11. august: KED´LI

KED´LI består af fem erfarne musikere med musikalske rødder i rock, pop og jazz. Her optræder de med et swing-/jazzrepertoire krydret med musikalske perler fra den danske sangskat. KED´LI lever bestemt ikke op til deres navn, for kedelige – det er de bestemt ikke!

Alle havnekoncerter starter kl. 19.30 og varer en times tid. Igen i år vil der være servering af kaffe, te, øl/vand og vin trakteret af Ry Roklubs Venner, der åbner boden allerede en time før koncerten.

Arrangør: Ry Borgerforening i samarbejde med Kulturpuljen i Skanderborg. Der er gratis adgang til alle koncerter.

cns

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen