Ny pilgrimspræst og tovholder på Grøn Kirke

Sognepræst i Veng-Mesing Lise Palstrøm bliver fra foråret 2022 ny pilgrimspræst i Aarhus Stift.

Artiklens øverste billede

Stillingen som pilgrimspræst kombineres med arbejdet for Grøn Kirke i en 50%-stilling. I den resterende del fortsætter hun på halv tid som sognepræst i Veng-Mesing.

Den grønne omstilling i folkekirken og Grøn Kirke har optaget Lise Palstrøm igennem flere år - både som medlem af Aarhus Stifts grønne udvalg og som en del af arbejdsgruppen Grøn Kirke under Danske Kirkers Råd.

Også pilgrimsvandringer har hun arrangeret flere af igennem årene, og nu forenes de to interesser i hendes nye funktion:

Koblingen mellem Grøn Kirke og pilgrimsvandring bliver spændende at arbejde med.

Lise Palstrøm, ny pilgrimspræst i Aarhus Stift

»Koblingen mellem Grøn Kirke og pilgrimsvandring bliver spændende at arbejde med – den er på én gang helt selvfølgelig for mig, men ret ubeskrevet. Det er et håb for mig at gøre sammenhængen tydeligere,« siger hun i en pressemeddelelse om kombinationen af de to områder.

Hjerteblod

Lise Palstrøm glæder sig til at komme i gang og understreger, at det er en ære at følge i stiftets tidligere pilgrimspræst Elisabeth Lidells fodspor:

»Jeg har med stor glæde, forventning og taknemmelighed sagt ja tak til at blive stiftets nye pilgrimspræst og arbejde med både Grøn Kirke og kirkens grønne omstilling. Begge dele er er hjerteblod for mig, og jeg har arbejdet med det i min fritid i mange år. Nu ser jeg frem til at dele det med andre.«


gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen