"Vi bliver på sporet"

Podcastcerien 'På sporet af Ry' forlænger byjubilæum

Artiklens øverste billede
Trille Skøtt-Jensen og Bjarne Jensen fortsætter udgivelsen af podcast om livet i Ry. Pressefoto

»Vi bliver på sporet,« lyder det fra de to producenter bag podcastserien ’På Sporet af Ry’, Ry-journalisterne Trille Skøtt-Jensen og Bjarne Jensen, der lover, at Podcasten, der er et af projekterne, der blev sat på skinner for at fejre stationsbyen Rys 150 års jubilæum, fortsætter nogle uger endnu.

Podcastserien ”På sporet af Ry” er allerede udkommet med fem afsnit. Det seneste kom søndag 23. maj og handler om at bo i Ry. De fire tidligere afsnit kommer omkring byens historie, butiksliv, lokalpolitik og kunst.

Selvom den store fejring af jubilæet stoppede i weekenden, er mere lyd om Ry i vente, lover de to lokale journalister, der producerer podcastserien.

»Vi har stadig nogle nye afsnit på vej, og dermed kan man sige, at forlænger jubilæet med nogle uger, ja faktisk endnu længere, for det bliver muligt at lytte til alle afsnit af ’På sporet af Ry’ i hvert fald et år endnu,« siger Bjarne Jensen.

»Vi er kommet vidt omkring allerede, men der ligger masser af emner, som fortjener at blive formidlet med et kærligt glimt i øjet,« tilføjer Trille Skøtt-Jensen.

”På Sporet af Ry” bliver finansieret af Fælles om Rys pulje til aktiviteter i forbindelse med Rys byjubilæum, og podcasten er derfor en gave til byen, som alle kan lytte til gratis.

bo

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen