Store hvededag

Præsteklumme: Store hvededag

Artiklens øverste billede
Majbrit Daugaard, Sognepræst Hørning-Blegind-Adslev, Skanderborg Provsti. Foto: Privat

præsteklumme Fik du varme hveder i torsdags?

Så du de varme hvedeknopper hos bageren eller ved købmanden og kom i tanke om at det nu også er ret hyggeligt at spise varme hveder med tandsmør og evt. hindbærmarmelade.

Huskede du at komme hviledagen i hu stor bededag?

At gøre bod og bedring i dine bønner?

Jeg gætter på at der var mange flere der spiste varme hveder end der bad fredag.

Fred være med det.

Jeg stak selv afsted i skoven med et par barndomsveninder, for ikke at skulle stå med bunkerne af vasketøjet fra de hjemvendte børn fra efterskolen.

Men det er faktisk lidt tankevækkende at forbavsende mange beder aftenbøn eller synger aftensalme for deres børn. Jeg bliver igen og igen forundret over hvor mange, der faktisk lærer deres børn Fadervor.

Bøn er en underlig genre. Hvis man ikke er vokset op med at bede bønner, kan det være svært at gøre. Hvad skal man sige? Skal man ligge på knæ? Behøver man folde sine hænder?

Da jeg skulle undervise konfirmanderne om bøn for et par uger siden lavede jeg et godt gammeldags spejderløb med poster. Mest for at få dem fordelt, så de kunne holde afstand.

En af posterne var et A4-ark med et stort rundt hul i.

Der stod: Her er et hul. Hvad mangler i dit liv? Hvad vil du gerne være bedre til? Hvad kunne være bedre? Selvfølgelig manglede de alle nyt tøj og ny telefon. Men nogle savnede venner eller bedsteforældre, som de ikke kan se ret meget for tiden. En bad ganske enkelt om at Corona ville gå væk.

Ved en anden post skulle de blot skrive ”Undskyld” på et stykke papir og putte papiret i lommen.

Bagefter talte vi om at selvom de ikke kunne komme i tanker om noget de kunne sige undskyld for, så kommer vi af og til til at såre hinanden selvom det ikke er med vilje. Nogle gange ved vi måske ikke engang at vi har gjort det. Men når man siger undskyld bliver det man har gjort, hvis ikke slette og glemt, så mister det i det mindste noget af sin betydning. Så vi brændte alle sedlerne af, der stod undskyld på.

Der var en tænke-post. Der skulle de blot tænke over noget de var vrede eller frustrerede over, for bøn handler også om at kunne få luft for sine frustrationer og vrede. Man må gerne være vred. Både på andre, sig selv, livet, Gud. Vi fortalte ikke hinanden om vores frustrationer, men fik luft for dem til allersidst.

Måske har en masse konfirmandfamilier tændt et lys den aften, for de skulle skrive ”tak” på et stearinlys og tage det med hjem og tænde det om aftenen, mens de tænkte på, hvad de var glade for og taknemmelige over. Jeg opfordrede dem til at tænde det sammen med familien og eventuelt tale om det.

Vi skrev ikke bønner. Vi formulerede ikke en eneste bøn sammen. Men måske forstod de alligevel hvad tanken og meningen med bøn er. Det er at overveje, hvad der fylder i vores liv. Det er at kunne lægge det væk, som ikke er godt at bære rundt på.

I bønnen lægger vi det i Guds hænder, så han kan bære det sammen med os. Både det triste og tunge, men også det glædelige.

For glæden bliver altid større, når den bliver delt.

Håber du delte et par varme hveder med tandsmør med nogen i torsdags. Ellers er det helt i orden at gøre det her en uge senere. Det bliver hvederne ikke dårligere af.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen