Også de kommende tre år er Skanderborg Kommune en del af Kulturring Østjylland, der står bag en række arrangementer i det østjyske. Foto: Per Bille

Også de kommende tre år er Skanderborg Kommune en del af Kulturring Østjylland, der står bag en række arrangementer i det østjyske. Foto: Per Bille

Skanderborg Kommune fortsætter i Kulturring

Af
Claus Sonne

Også i perioden 2021-24 vil Skanderborg Kommune være en del af det tværkommunale kultursamarbejde Kulturring Østjylland. Det har et enigt Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalg sagt ja til.

Formålet med Kulturring Østjylland er at styrke børn og unges forståelse af, tilknytning til og anvendelse af kulturelle tilbud og muligheder. En af visionerne for perioden frem til 2024 er at gøre bæredygtighed og grøn omstilling til et bærende princip i arbejdet med kulturaftalens indsatsområder. Skanderborg Kommunes bidrag årligt i aftaleperioden er på 165.364 kr. Kulturring Østjyllands samlede økonomiske ramme udgør 1.460.000 kr. årligt.

Kulturring Østjylland tæller kommunerne Favrskov, Norddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg, Syddjurs og Hedensted.

Den første samarbejdsperiode løb fra 2013-2016 og er efterfølgende løbende blevet forlænget.

Publiceret 30 January 2021 07:00