Fotograf Helene Hennings har i en ny bog fanget 'ånden' i coronanedlukningen i Alken. Pressefoto

Fotograf Helene Hennings har i en ny bog fanget 'ånden' i coronanedlukningen i Alken. Pressefoto

Ny bog skildrer Alken i en coronatid

Af
Claus Sonne

Corona Hvordan ser det ud, når vi som mennesker møder en ukendt trussel? Det er omdrejningspunktet i bogen 'Alken gennem vinduet', som fotograf Helene Hennings, der selv bor i Alken, netop har udgivet.

"Som så mange andre tilbage i den tidligere coronatid endte jeg med at stå hjemme og kigge ud gennem vinduet - og vente på at se, hvad det egentlig var, der ramte os. Især i en by som Alken, hvor vi kommer hinanden rigtig meget ved og ofte mødes på gaden eller på et af de faste mødesteder. Det ville jeg gerne vise gennem mine billeder," fortæller Helene Hennings.

Hun havde håbet på, at cirka 10 personer ville lege med, men hun endte med 71.

"Jeg lavede det dogme, at jeg i tre uger måtte være 10 minutter hver sted og bruge fem minutter mellem hvert hus. Og tilgangen skulle være dokumentarisk og fotografierne i sort/hvid," fortæller hun om bogprojektet, der ikke var tænkt som et sådant fra begyndelsen.

Bogen blev præsenteret 18. december i Alken ved et coronasikkert arrangement.

Publiceret 23 December 2020 06:00