Nu kan man gå på skattejagt ved Bjedstrup Skole. Arkivfoto

Nu kan man gå på skattejagt ved Bjedstrup Skole. Arkivfoto

Skattejagt ved Bjedstrup Skole

Gå på opdagelse i naturen omkring Bjedstrup Skole og Børnehus, når en permanent skattejagt åbner fra lørdag 24. oktober klokken 12.

Som deltager følger man en rute i området og finder poster med infotavler og opgaver til børnene. Medbring en smartphone, som vil give adgang til små filmklip om skole, børnehus og foreningsliv, der er en stor del af livet på matriklen. Til sidst venter der en skat – en lille hilsen fra naturen.

"Vi er så stolte af vores sted og ønsker at vise det frem for en masse mennesker. Så kom og oplev Bjedstrup Skole og Børnehus, hvor der er plads til forskellighed, og hvor udeskole og udeliv er en naturlig del af hverdagen,"siger Anja Budde, én af initiativtagerne.

Skattejagten starter på Bjedstrupvej 1, 8660 Skanderborg og er åben i weekender, ferier eller hverdage efter klokken 17.

Publiceret 23 October 2020 16:00