Skanderborg Firmaidræt tilbyder sundhedsambassadøruddannelse.

Skanderborg Firmaidræt tilbyder sundhedsambassadøruddannelse. Foto: Skanderborg Firmaidræt

Nyt tilbud om sundheds-ambassadøruddannelse

Skanderborg Firmaidræt tilbyder gratis sundheds-ambassadøruddannelse til lokale virksomheder

skanderborg Skanderborg Firmaidræts primære opgave er, at hjælpe virksomheder med at få mere sundhed og bevægelse ind i hverdagen. Nu har foreningen taget skridtet videre og tilbyder nu hjælp til, at virksomheder selv kan skabe en sundere arbejdsdag.

Skanderborg Firmaidræt tilbyder gratis sundhedsambassadøruddannelse til de ildsjæle, som gerne vil være med til at fremme fælles kollegamotion og sunde vaner på arbejdspladsen. På uddannelsen får sundhedsambassadørerne konkret viden om kollegamotion og sundhedsfremmende tiltag, inspiration til kost og trivsel samt en række værktøjer, der kan være med til at skabe arbejdsglæde i virksomheden. Sundhedsambassadøruddannelsen er i to moduler og bliver afviklet 25. august og 6. oktober. Der er indtil videre tilmeldt 22 personer til sundhedsambassadøruddannelsen.

Skanderborg Firmaidræt arrangerer også en inspirationstur 22. oktober, som besøger Skanderborg Firmaidræt arbejdspladser i Midtjylland, der har igangsat forskellige tiltag og kollegaaktiviteter på deres arbejdspladser.

Publiceret 20 August 2020 14:00