Stjær e-Cycling får støtte til videreformidling af virtuel cykling.

Stjær e-Cycling får støtte til videreformidling af virtuel cykling. Pressefoto

Stjær e-Cycling får støtte til videreformidling af virtuel cykling

Med støtte fra DIF og DGI's foreningspulje og EL:CON kan Stjær e-Cycling nu sætte gang i et nyt og banebrydende projekt

Stjær e-Cycling har fået 10.000 kr. i støtte til indkøb af et komplet Wahoo e-Cycling setup fra DIF og DGI's foreningspulje, dertil har EL:CON støttet med et sponsorat på 1.200 kr. Med bevillingen kan Stjær e-Cycling se frem til at møde potentielle medlemmer på en helt ny måde.

Peter Person ser især frem til at Stjær e-Cycling nu kan være mere synlig med den nye sportsgren, dernæst lade interesserede afprøve udstyret og forhåbentligt indlemme nye medlemmer i det virtuelle fællesskab.

I Stjær e-Cycling glæder de 25 medlemmer sig over at kunne komme i gang med projektet – og forhåbentlig byde velkommen til en masse nye ansigter i foreningen.

Klubbens medlemmer og bestyrelse spiller alle en aktiv rolle i formidlingen af det virtuelle univers, da de selv deltager i begivenheder og ofte selv står for planlægning og eksekvering af undervisning. Med besøg i skoler og virksomheder i det Østjyske, fungerer klubbens medlemmer som ambassadører og bindeled mellem ny brugere og etablerede brugere.

Planen er af fremvise det komplette Wahoo setup i forbindelse med Kløver Motionscykelløb d. 22 august. Cykelløbet er også vært for Danmarks hidtidige største e-Cycling træf, hvor omdrejningspunktet er cykling på landevej med vind på snuden, som man siger.

Støtter foreningsidrætten med 44 mio. kr. årligt

Stjær e-Cycling har modtaget bevillingen på 10.000 kr. fra DIF og DGI's foreningspulje, der årligt uddeler ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI's foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer.

Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 30.000 kr.

Puljens midler kommer fra de såkaldte 'Spillehalsmidler', som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark.

Publiceret 09 August 2020 08:30