Forfatter Elsebeth Hauge (tv), fotograf Birthe Vembye og foredragsholder og coach Morten Toft er tre af aktørerne, når Designmejeriet i Stilling 8. august holder fødselsdag. Foto: Sonne

Forfatter Elsebeth Hauge (tv), fotograf Birthe Vembye og foredragsholder og coach Morten Toft er tre af aktørerne, når Designmejeriet i Stilling 8. august holder fødselsdag. Foto: Sonne

Designmejeri-fødselsdag med event

Der er tre år siden, Designmejeriet rykkede ind i det gamle mejeri i Stilling

Af
Claus Sonne

I 2017 kom der nyt liv i det gamle mejeri i Stilling, da Conny Ericon Andersen & Co. rykkede ind. Det fejres 8. august med en fødselsdagsevent for HR-folk, ledere, foredragsholdere, kunstnere samt beslutningstagere i virksomheder - og det med adskillige oplægsholdere på programmet.

Aarhus-forfatteren Elsebeth Hauge fortæller om sin nye bog, der har titlen 'Lederskam'. Den handler om, at en ledelseskultur, hvor man ikke tør skamme sig over forkerte beslutninger, udvikler mindre effektive ledere.

Forfatter, foredragsholder og coach Morten Toft fortæller om mindset og forandringsparathed, og man kan også møde Ole Vestergaard, CEO for Mad-House Company og tidligere udviklingsdirektør hos Lego. Hans tema er kreativitet, leg og nytænkning.

Kunstner og foredragsholder Frederik Kløve Jacobsen har ord som ekspressiv male-glæde, respektløshed og kulturhackning på paletten.

Fotograf Birthe Vembye, der holder til i Aarhus, udstiller og fortæller om en række fotografier, der viser ting fra andre perspektiver end de sædvanlige. Hun har bl.a. besøgt en svensk bilkirkegård og fanget en stemning, der leder tankerne i retning af en af Stephen Kings gysere.

Også Robert Rolfsted og dagens vært, Conny Ericon Andersen, er på programmet, der strækker sig fra kl. 10-18.

Tilhører man målgruppen, kan man finde gratis billetter på https://designmejeriet.safeticket.dk/63500/AAbent_hus

Publiceret 03 August 2020 14:05