Årets Ø-hop er aflyst

2020-udgaven af Ø-hoppet på Skanderborg Sø er aflyst.

"Selv om vi kan sørge for afstand på de forskellige destinationer, er det jo ikke muligt at transportere de mange deltagere med Dagmar og Sejlklubbens både på forsvarlig vis med hensyntagen til passende afstand. Vi er kede af at skuffe de mange potentielle deltagere, som havde kunnet se frem til en dag på og omkring søen med temaet: Søens fisk," lyder det fra arrangørerne.

"Vi har nu aftalt med alle deltagende foreninger og institutioner, at vi lægger arrangementet i mølposen og tager det frem igen om et år, når verden forhåbentlig igen må betrædes,2 lyder det videre.

Arrangørerne er: Museum Skanderborg, Kulturhuset, Vester Mølle Møllelaug, Skanderborg Amatørteater, Øm Kloster Museum, Skanderborg Roklub, Vandrerhjemmet, Skanderborg Kano- og Kajakklub, Bunkermuseet, Kulturforsyningen og Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub.

Publiceret 12 June 2020 08:00