Debat:

"At vi oplever et pres på skoler og pasning skal vi hilse velkomment"

Søren Erik Pedersen (V) er glad for de mange tilflyttere til kommunen

Søren Erik Pedersen (V), næstformand i Undervisnings og Børneudvalget

800 millioner til nye mursten hvis ikke vi gør noget inden for børne- og undervisningssektoren her i Skanderborg Kommune frem mod 2036.

Det er mange penge, men i Undervisning og Børneudvalgets investeringsoversigt frem mod 2029 er der allerede afsat ca 500 mill , - så vi var forberedte på at vi står foran store investeringer og havde taget handling derpå. De sidste 300 mill over årene 2029-2036 bør ikke være uoverkommeligt at finde via omstrukturering og almindelige investeringer i disse år, hvis da ikke statsminister Mette Fredriksen og Astrid Kragh snupper pengene i udligningsspillet og flere til forinden.

Men når vi skal investere f.eks. i børnehaver bør vi nok overveje at indbygge en vis fleksibilitet, således at vi kan omrokere når behovet flytter sig. Og samtidig vil en del af presset kunne opblødes ved at tænke naturbørnehaver og dagplejen ind i løsningen.

På samme måde med skolerne, hvor der i skolerapporten fremgår, at der mangler lokaler i Ry, Låsby og i Galten. Her er det nok ikke alle steder, at der kun skal opstilles mursten. Måske bør der også indgå noget mobilt byggeri, som kan flyttes når presset aftager.

For i Skanderborg står der i dag ca. 10 klasselokaler tomme, og på en eller anden måde lad det være en læring om at et elevpres den 'ene dag', kan være afløst af det modsatte 'næste dag'.

At vi oplever et pres på skoler og pasning skal vi hilse velkomment og dermed en stor velkomst til Jer, der er flyttet hertil Skanderborg Kommune. Nogle gange kan man næste få det indtryk, at det er Jer, som skal kanøfles for vores udfordringer.

I kan med god samvittighed både flytte adresse til Skanderborg Kommune og få de børn i ønsker. Vi tager udfordringerne med pasning og skole på os.

Publiceret 26 February 2020 13:00