Marianne Kristensen fra Tryg overrakte checken til Hanne Palm, Bedre Psykiatri.

Marianne Kristensen fra Tryg overrakte checken til Hanne Palm, Bedre Psykiatri.

190.800 x til lykke:

TrygFonden støtter Bedre Psykiatri

Pengene er øremærkede til samtalegrupper for pårørende til psykisk syge

Fælleden lagde mandag 17. februar lokale til, da der skulle overrækkes penge. 190.800 kr. fra TrygFonden blev overrakt til Bedre Psykiatri, Skanderborg/Odder.

Pengene er øremærkede til samtalegrupper for pårørende til psykisk syge. Marianne Kristensen fra Tryg overrakte checken til Hanne Palm, Bedre Psykiatri.

Pårørendevejleder Rikke Cæsar kunne fortælle, at behovet for støtte til pårørende til psykisk syge og deres pårørende, er man i stigende grad opmærksomme på rundt om i landet.

Derfor kan man takke frivilligforeningerne Bedre Psykiatri og Sind for at gøre et pionerarbejde her, så der også kommunalt efterhånden sættes fokus på pårørendes behov og sættes ind med støtte.

Samtalegrupperne starter op nu, og man kan henvende sig til psykoterapeut Lykkelisa Garding på 31135645 eller lykkelisa.garding@gmail.com.

Publiceret 24 February 2020 08:00