Falkemanden medbringer nogle af sine rovdyr

Falkemanden medbringer nogle af sine rovdyr

Gode film og sjove arrangementer

Vinterferien byder som sædvanlig på masser af sjove aktiviteter for børn og barnlige sjæle i Kulturhuset Skanderborg

Skanderborg Falkemanden Flemming Sanggaard fremviser nogle af sine spændende fugle og fortæller om den traditionsrige jagt med rovfugle. Det er mandag 10. februar kl. 11 man kan møde Falkemanden og hans rovfugle.

Tirsdag 11. februar kl. 11 er der familieunderholdning med Ole Opfinder. Ole Opfinder inviterer publikum med ind i sit forunderlige værksted, hvor luften er tyk af skæve indfald og kugleskøre idéer. Billetter koster 50 kroner.

Onsdag 12. og torsdag 13. februar kl. 10-15 er der traditionen tro 'Lego for alle' i Nedre Foyer. Kulturhuset har masser af legoklodser og masser af plads, så kun fantasien sætter grænser. Børn og barnlige sjæle i alle aldre er velkomne og der er gratis adgang.

I forbindelse med 'Lego for alle' er der onsdag og torsdag kl. 10-15 også en stor Lego model udstilling i Sløngelsalen. Udstillingen består af tog, biler, huse og andre spændende modeller bygget i Lego klodser. Der er gratis adgang til udstillingen.

Der kan bygges med Lego og man kan se en Lego-udstilling.

Der kan bygges med Lego og man kan se en Lego-udstilling.

For børn

Vinterferien byder som sædvanlig også på børne- og familievenlige film i Biografen Kulturhuset. Alle dage kl. 13 kan man se den danske animationsfilm 'Drømmebyggerne'. Kl. 15 kan man alle dage se familiefilmen 'Dolittle' med Robert Downey Jr. i rollen som den excentriske dyrlæge.

Billetter til arrangementer og biograffilm kan købes på www.kulturhuset-skanderborg.dk

Der er også bio. Se bl.a. filmen 'Dolittle'.

Der er også bio. Se bl.a. filmen 'Dolittle'.

CV

Publiceret 07 February 2020 10:00