Flere og flere piger spiller skak. Pressefoto

Flere og flere piger spiller skak. Pressefoto

DM i Skak:

Skak-piger strømmer til Skanderborg

Skanderborg Flere og flere piger bliver lokket til skakbordet. Fascinationen af brikkernes dans over de sort-hvide felter er blevet så stor, at man nutildags afholder danmarksmesterskaber for piger op til 20 år.

I år finder danmarksmesterskabet sted i Skanderborg i weekenden 17. til 19. januar og arrangeres af den lokale skakklub under ledelse af formand Torkild Salling og leder af skoleskakken Bjarne Berring Rasmussen. Mesterskabet spilles på Morten Brørup-skolen.

Der spilles i op til fem klasser fra de yngste under otte år til den ældste U20-gruppe. Vinderen i hver gruppe får både præmier og titlen af danmarksmester samt kvalificerer sig samtidig til de nordiske mesterskaber for piger, Pige-NM, som afholdes d. 24.-26. april i Norge.

Derudover har arrangørerne været så heldige, at de unge talenter lørdag klokken 18 får besøg af mesterspiller og flerdobbelt danmarksmester for kvinder, Esmat Guindy fra Viborg, som vil spille simultan mod deltagerne.

Alle er velkommen til at komme forbi i løbet af turneringen.

Publiceret 16 January 2020 09:00