John Haarup Laursen (DF). Pressefoto

John Haarup Laursen (DF). Pressefoto

Debat:

De små skoler kan også

Martin Frausing-Poulsen, Kjeld Jensen og John Haarup Laursen, (DF), Skanderborg Byråd

Debat Hvor er det trist, at Dansk Folkeparti ikke er repræsenteret i Skanderborg Kommunens Undervisnings og børneudvalg, for vi er ikke enige i, at man skal have store skoler for at have lærer med den nødvendige uddannelse og faglige sparring, hvilket skolerne i Stjær og Herskind er et godt bevis på. Et argument der bliver brugt i forbindelse med arbejdet med skolestrukturen i kommunen.

På begge skoler har man i udskolingsklasserne dygtige lærer med linefag til at undervise eleverne, hvilket også er bevist ved, at eleverne på begge skoler ligger rigtigt flot, når der bliver givet karakter og endda bedre end elever på nogle store skoler

De store skoler har deres kvaliteter og de mindre deres. Børn er forskellige, og hvis de ikke trives på en stor skole, skal der være en mulighed for at flytte til en mindre, men det kan sagtens være modsat. Argumenter, der fortæller, at vi skal have forskellige størrelser på vore skoler.

Vi i byrådet skal være klar over, at en af grundene til, at der i de senere år har været en stor tilflytning til både Herskind og Stjær af familier fra Århus Kommune, er, at de ønsker, at deres børn kommer på en mindre skole, og ikke en skole med helt op til 1.000 elever. Vi ser også, at der på begge skoler er en del børn, der stadig er bosat i for eksempel Harlev og Sabro og går på en af de to skoler.

De ”små” skoler i Stjær og Herskind, har bevist, at de godt kan noget både fagligt og socialt, og vi er i Dansk Folkeparti ikke i tvivl om, at det vil de også godt kunne fremadrettet. Vi i DF ønsker forsat udskolingsklasser i både Stjær og Herskind, men også at der bliver etableret udskolingsklasser i Gl. Rye.

Publiceret 15 January 2020 14:00