11 nye danske og to udenlandske navne på Smukfest.

11 nye danske og to udenlandske navne på Smukfest. Arkivfoto: Per Bille

13 nye danske og internationale navne til Smukfest

11 danske navne og to udenlandske veteraner er klar til fest i skoven

Smukfest har offentliggjort 13 nye navne til årets festival i Bøgeskoven.

Der er tale om en blanding af nye navne og veteraner indenfor musikken, som omfatter genrer som hip hop, urban pop, progressiv rock og singer/songwriter.

De fleste af navnene er danske: Scarlet Pleasure, Ude Af Kontrol, TopGunn, Clara, Marvelous Mosell, Nicklas Sahl, When Saints Go Machine, Emil Stabil, Artigeardit, Søs Fenger og Poul Krebs.

Dertil kommer den skotske sanger Fish, der har besøgt festivalen i Skanderborg en gang tidligere, så langt tilbage som i 1996. Og veteranerne fra Manfred Mann's Earth Band fra England, der sidst gæstede skoven i 2015.

Salget af endagsbilletter begynder 4. februar. I dagene op til bliver der præsenteret yderligere nye navne, og der bliver sat dato på, hvornår de spiller.

jr

Publiceret 14 January 2020 10:35