29.500 smuklinge kan godt begynde at glæde sig til næste års bal i bøgeskoven. Arkivfoto: Per Bille

29.500 smuklinge kan godt begynde at glæde sig til næste års bal i bøgeskoven. Arkivfoto: Per Bille

Tidlig julegave:

Smukfest afslører 12 nye navne til sommerens festival

Hugo Helmig, Hjalmer og Lis Sørensen er blandt de 12 nye navne til næste års festival i Skanderborg

Af
Jonas Wrede Hansen

Smukfest Selvom det er december, så kan man da godt lige tilføre dagen lidt festival-stemning midt i al julehyggen. Sådan tænker man tilsyneladende hos Smukfest, som torsdag valgte at give sine gæster en tidlig julegave. Og det var altså sådan en af de helt store pakker. For festivalen nøjedes ikke bare med at præsentere én kunstner til næste års festivalplakat. Nej, hele 12 nye navne er blevet tilføjet til festivalens program, der nu begynder at ligne noget.

Blandt andet kan festivalen gæster næste år glæde sig til at opleve den unge fremadstormende englænder Yungblud, som sidste år fik gode anmeldelser på Northside. Han er i øjeblikket aktuel med EP'en ”The Underrated Youth”, der i oktober desuden ramte Top-10 hjemme i England.

Fra USA kommer et af discoens helt store navne i form af Sister Sledge også forbi bøgeskoven. Det samme gør også Spleen United, der er tilbage efter seks års pause og nu også vender tilbage til Smukfest.

Derudover er følgende navne også blevet tilføjet til programmet Folkeklubben, Cæcilie Norby, HJALMER, Hugo Helmig, Ravi Kuma, Lis Sørensen, Sivas og Tessa.

Smukfest finder sted fra 5. til 9. august næste år.

Publiceret 12 December 2019 16:16