Rytmiske kor holder julekoncert i Skanderup Kirke

Repertoiret er en blanding af rytmisk, gospel og julesange/salmer

Skanderborg Rytmiske Kor holder julekoncert i Skanderup Kirke onsdag 11. december fra klokken 20.00 og en time frem.

"Repertoiret er en blanding af rytmisk, gospel og julesange/salmer. Julekoncerten plejer at være en stor succes med god og dejlig stemning, hvor både gæster og koret går fra koncerten i opløftet humør. Derfor håber vi også, du/I har lyst til at komme og være med til vores julekoncert, så koncerten også i år kan blive en succes for både tilhører og koret. En fuld kirke giver en særlig stemning," skriver Skanderborg Rytmiske Kor i en pressemeddelelse.

Der er gratis adgang.

Publiceret 11 December 2019 06:00