Majbrit Daugaard, sognepræst Hørning-Blegind-Adslev.

Majbrit Daugaard, sognepræst Hørning-Blegind-Adslev.

Klumme:

Vandhanen i den afrikanske landsby

Hver morgen kommer landsbybeboerne med deres vanddunke

Af
Majbrit Daugaard

sognepræst Hørning-Blegind-Adslev

klumme Min mand arbejder med at reducere vandspild over hele kloden. Han fortalte mig en historie om en vandhane i en afrikansk landsby.

Der er ikke lagt vand ind i alle landsbyens huse, som vi kender det herhjemme fra.

De er dog så heldige i denne landsby at deres brønd, hvor de ellers skulle hejse vand op fra, er blevet erstattet med en vandhane.

Så hver morgen går landsbybeboerne hen til vandhanen med deres vanddunke. Den første tænder vandhanen og fylder sin dunk. De andre stiller sig i en lang kø, og de fylder alle sammen deres vanddunke.

Det samme gør den sidste, og så går han hjem.

Det er der på ingen måde noget mærkeligt i.

Den første tænder vandhanen og fylder sin dunk. De andre stiller sig i en lang kø, og de fylder alle sammen deres vanddunke.

Problemet er blot, at han fylder sin vanddunk, og så går han hjem.

Han slukker ikke for vandhanen, for det var ikke ham, der tændte den. Vandet fosser ud til ingen verdens nytte.

Jeg fortalte mine konfirmander historien forleden.

Vi gik fra konfirmandstuen over i kirken, som vi plejer. De satte sig på de forreste bænke. Jeg fortalte historien. De fulgte levende med.

"Men hvorfor slukkede han ikke vandhanen, når han var den sidste," spurgte de.

"Tja, vel af samme årsag, som at døren til kirken stadig er åben, fordi den sidste af jer ikke lukkede døren," svarede jeg.

Ingen var gået sidst ind af den, ingen lukkede døren.

Ingen fyldte sin vanddunk sidst, så ingen slukkede vandhanen.

Min svigermor har gjort mig opmærksom på noget lignende.

Når familien er samlet til middag og alle forlader spisestuen, bærer alle pænt ud i køkkenet, hvor min svigermor har travlt med at tage fra, rydde op og pakke væk. Så går vi alle ind i opholdsstuen. Ingen puster de levende lys ud.

Konkrete fortællinger fra hverdagslivet ud fra fortællingen om 'Alle, Nogen, Hvemsomhelst og Ingen':

Den lille historie om fire personer, der hedder Alle, Nogen, Hvemsomhelst og Ingen.

Der skulle ryddes op og Alle var sikker på, at Nogen ville gøre det. Hvemsomhelst kunne have gjort det, men Ingen gjorde det. Nogen blev sur over det, for det var Alles arbejde.

Alle synes, at Hvemsomhelst kunne have gjort det; men Ingen var klar over, at Nogen ikke ville gøre det.

Enden på visen blev, at Alle gav skylden på Nogen, da Ingen gjorde det, som Hvemsomhelst kunne have gjort.

Publiceret 06 October 2019 08:00