Som det fremgår, åbner Kop & Kande i Bloms på mandag 7. oktober.

Som det fremgår, åbner Kop & Kande i Bloms på mandag 7. oktober.

Kop & Kande overtager Værsgo i Bloms

Det næste halve år vil Skanderborg havde to Kop & Kande-butikker

Af
Claus Sonne

"Endelig får vi plads til de mange ideer, vi har."

Sådan lyder det fra isenkræmmer Lars Østergaard, indehaver af Kop & Kande-butikken på Adelgade 47, der har købt Værsgo-butikken i Bloms - efter at ejeren af Værsgo-kæden valgte at lukke kæden ned.

Det næste halve år vil Lars Østergaard drive to Kop & Kande-butikker, hvor afdelingen i Bloms bliver den permanente, mens den hidtidige butik på Adelgade kommer til at fungere som et out-let.

At det bliver Bloms-butikken, der bliver den permanente, skyldes at den kan præstere 400 kvadratmeter mod 175 på Adelgade.

Overtagelses-processen har været kort, og allerede mandag 7. oktober slår Lars Østergaard & Co. dørene op i Bloms.

"Vi har overtaget personalet fra Værsgo, så det er det samme ansigter, man vil møde i de to butikker," fortæller Lars Østergaard.

Publiceret 05 October 2019 08:00