Efter en festlig promenadekoncert er Skanderborg Brass Band gået i træningslejr før DM i Musikhuset Aarhus 8.-9. november. Pressefoto

Efter en festlig promenadekoncert er Skanderborg Brass Band gået i træningslejr før DM i Musikhuset Aarhus 8.-9. november. Pressefoto

Brass-band er gået i træning på vej mod DM

skanderborg Skanderborg Brass Band gør klar til efterårets danmarksmesterskaber, der holdes i Musikhuset Aarhus i weekenden 8.-9. november.

Efter en festlig promenadekoncert i smukt sensommervejr først i september, blev pop-musikken lagt på hylden og erstattet af en træningsplan frem mod DM, hvor Skanderborg Brass Band stiller op i 1. division.

22 af de bedste brass bands i Danmark dyster, og konkurrenterne er i topform, så der skal trænes intenst. Der sættes ekstra timer af til gruppeprøver og sammenspil i øvelokalet, og der vil blive holdt nogle før-DM-Koncerter, så det hele kan prøves af foran et publikum, inden det bliver foran de 3 dommere.

Samarbejde med dirigent

I september indledte man et samarbejde med dirigent Michelle Rakers, som skal føre brass-bandet frem til DM.

Michelle Rakers er født i Amerika og efter en succesrig karriere som musiker og dirigent, bosatte hun sig for få år siden i Danmark, hvor hun har valgt at fortsætte sit dirigentvirke.

jesl

Publiceret 05 October 2019 16:30