Onsdag aften er der foredrag i Kulturhuset med Clement. Pressefoto

Onsdag aften er der foredrag i Kulturhuset med Clement. Pressefoto

Clement Kjersgaard gør politisk status

skanderborg Onsdag 18. september kl. 19 er der foredrag med Clement Kjersgaard i Kulturhuset Skanderborg.

De sidste 10 år i dansk politik har været meget dramatiske. Clement Kjersgaard giver overblikket; Hvordan er dansk politik blevet anderledes? Hvordan har politikerne og partierne forandret sig? Hvor er magten i dag?

Clement Kjersgaard er studievært, redaktør, bladudgiver og en af Danmarks travleste foredragsholdere og ordstyrere. Han har studeret filosofi, politik, økonomi på Universitetet i Oxford og statskundskab på Københavns Universitet.

Clement Kjersgaard er på tv kendt som den frygtløse og uforudsigelige vært, der stiller hårde og direkte spørgsmål.

Billetter 145 kroner på på Kulturhusets hjemmeside.

Publiceret 18 September 2019 08:00