I anledning af den danske folkehøjskoles 175-års-jubilæum gæster 'The Freedom Singers' Ry. Pressefoto

I anledning af den danske folkehøjskoles 175-års-jubilæum gæster 'The Freedom Singers' Ry. Pressefoto

Sang for Martin Luther King:

Nu synger historisk kor i Ry

The Freedom Singers kan opleves i intime rammer i Blicher salen på Hotel Himmelbjerget

Ry The Freedom Singers, som i 1963 sang Martin Luther King Jr til podiet i Washington, mens han talte til alle menneskers fremtidshåb med sit "I have a Dream", samles på Himmelbjergets top 22. September klokken 15.

Besøget sker i anledning af den danske folkehøjskoles 175-års jubilæum og markerer en usædvanlig forbindelse mellem folkehøjskolen og den amerikanske borgerretskamp.

The Freedom Singers kan opleves i intime rammer i Blicher salen på Hotel Himmelbjerget. Besøget er arrangeret af Verdenshøjskolen der ledes af Thorbjørn Carl Hjalager og Kirstine Hastrup fra Gl. Rye.

23. september gæster The Freedom Singers Mølleskolen. Her vil de indgå i dialog med eleverne og besøget afsluttes med en eksklusiv koncert for elever og forældre klokken 17.00.

'The Freedom Singers' udsprang fra Highlander Folk School i Tennessee – en amerikansk folkehøjskole skabt efter dansk forbillede. På Highlander Folk School kunne farvede og hvide mødes ligeværdigt, og dette miljø blev helt centralt for dannelsen af borgerretsbevægelsen.

Publiceret 15 September 2019 10:00