DEBAT:

Opråb til Skanderborg Fælled

Af Anders Rosenstand Laugesen, bestyrelsesmedlem i Venstre i Skanderborg Kommune, Skanderborgvej 76 i Ry

Ved årsskiftet har Kommunalreformen og den nye og udvidede Skanderborg Kommune (2007-) begge tiårsjubilæum. Et af mange rationaler bag Kommunalreformen var som bekendt, at kommunerne skulle gøres mere effektive og dermed bedre rustede til at levere deres kerneydelser. En udbredt og overvejende berettiget opfattelse er desværre, at Kommunalreformen har medført flere djøf'ere og færre af de såkaldte varme hænder rundt omkring i landets kommuner.
Den gamle Skanderborg Kommune (1970-2006) høstede store roser for dens ret slanke centrale styring og dens decentralisering af mange ledelsesbeslutninger. Denne kanoniserede Skanderborgmodel virkede utvivlsomt godt i tiden før Kommunalreformen. 
I disse tider ses der, efter undertegnedes mening, flere forskellige indikationer på, at Skanderborgmodellen, og dermed også Skanderborg Kommune, underpræsterer og trænger til et grundigt eftersyn. Den resterende del af denne tekst vil præsentere nogle af disse indikationer og tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvorfor er det over tid blevet nødvendig med så stort et rådhus som det just indviede 20.000 m2 store og aldeles imposante Skanderborg Fælled til 300 mio. kr.?
Til besvarelse af dette spørgsmål kan man bl.a. benytte udviklingen i nøgletallet ”Årsværk til ledelse og administration pr. 1.000 indbyggere”, der er tilgængelig via Social- og Indenrigsministeriets databaser over årene fra 2009 til 2015. Mens mere end syv ud af ti kommuner på landsplan har oplevet et fald i dette nøgletal (det gennemsnitlige fald er 6 %), har Skanderborg Kommune oplevet en stigning på 7 %.
I modsætning til år 2009, hvor Skanderborg Kommune lå markant under gennemsnittet for landets kommuner med hensyn til dette vigtige nøgletal, ligger Skanderborg Kommune nu over landsgennemsnittet. Ud af samtlige kommuner i landet har Skanderborg Kommune klaret det niende dårligst over årene 2009-2015, hvad angår dette nøgletal, som hvert år bruges af Kommunernes Landsforening til kommunale sammenligninger.
Bemærk at placeringen af Landsbyen Sølund i Skanderborg Kommune næppe kan forklare den nævnte stigning over tid, da Skanderborg Kommune overtog Sølund den 1. januar 2007, og Sølunds størrelse, så vidt vides, sidenhen har været nogenlunde konstant.
Skanderborg Kommune er med andre ord blevet markant mindre omkostningseffektiv indenfor kommunens ledelse og administration (målt på årsværk) over årene 2010-2015, hvor Jørgen Gaarde har siddet i borgmesterstolen. Det bemærkes, at i denne periode synes serviceniveauet og de socioøkonomiske forhold i Skanderborg Kommune at have været nogenlunde konstante relativt til landsgennemsnittet.
Noget tyder dermed på, at Skanderborg Kommune ikke i samme omfang som andre kommuner har høstet gevinsterne ved bl.a. digital selvbetjening, digital post, centrale indkøbsaftaler og overflytningen af mange opgaver til Udbetaling Danmark. Alle disse aspekter peger nemlig i retning af et lavere ressourceforbrug. Alternativt er Skanderborg Kommune ikke så snu som andre kommuner, hvad angår brugen af dyre ledere og administratorer. Konsekvensen har entydigt været, at offentlig service og ydelser til kommunens borgerne er blevet spist op af udgifter til såkaldte kolde hænder. Det bemærkes i denne sammenhæng, at kommunens serviceudgifter pr. indbygger (i 2016 kr.) er faldet med 10 % over årene fra 2009 til 2015.
Lad os dernæst sammenligne Skanderborg Kommune med bedste praksis hos nabokommunerne. Her må man konstatere, at Silkeborg Kommune gør det bedst, hvad angår udgifterne til ledelse og administration pr. indbygger. Hvis Skanderborg Kommune i 2015 havde anvendt lige så få kroner til ledelse og administration pr. indbygger som Silkeborg Kommune, så ville Skanderborg Kommune i alene 2015 have sparet intet mindre end 124 mio. kr. (i 2016 kr.) Dette er bestemt ikke tilfredsstillende og bør anspore til politisk eftertanke og dernæst handling.
Vores nabokommune mod nord, Favrskov Kommune, indtager blandt nabokommunerne dukserollen, hvad angår antal anvendte årsværk til ledelse og administration pr. 1.000 indbyggere. Hvis Skanderborg Kommune i 2015 havde anvendt lige så få årsværk til ledelse og administration pr. indbygger som Favrskov Kommune, så ville Skanderborg Kommune i 2015 have sparet 129 årsværk til ledelse og administration.
Lad os til slut sammenligne Skanderborg Kommune med den gennemsnitlige kommune i Region Midtjylland sådan, at eventuelle særheder ved Silkeborg og Favrskov kommuner spiller en mindre rolle. I denne sammenligning ser vi, at hvis Skanderborg Kommune havde anvendt lige så få midler til ledelse og administration pr. indbygger som den gennemsnitlige kommune over årene 2013-2015, så ville Skanderborg Kommune have sparet hele 166 mio. kr. (i 2016 kr.). Dette er mere end halvdelen af udgifterne til det nye rådhus på Skanderborg Fælled.
Alle disse tal og beregninger peger derfor i én bestemt retning: Skanderborgmodellen og kommunens nye elitære og lettere antidemokratiske ledelsesfilosofi ”Kommunen 3.0” trænger gevaldigt til et eftersyn, og borgmester Jørgen Gaarde skylder os en grundig redegørelse for ovennævnte forhold. Skanderborg Kommune har ganske gunstige socioøkonomiske forhold, lav ledighed, relativt få sociale problemer, høje indtægter etc. Det burde slet ikke være så dyrt at lede og administrere Skanderborg Kommune, som det ses for tiden. Pengene, der vindes ved den nødvendige effektivisering, kan så passende komme kommunens borgere til gavn via forbedret kommunal service eller lavere skat. Det sidste er naturligvis en politisk prioritering.

Publiceret 22 November 2016 13:00